Selv om jeg elsker Jesus…

Brev:

Kære Orla Lindskov
Jeg har det så dårligt, selv om jeg elsker Jesus og ikke ved, hvad jeg skulle gøre uden ham. Men alligevel har jeg det ikke godt.
Jeg lider af angst, når jeg er alene, og det er jeg altid, for angsten hindrer mig i at komme sammen med nogen.
Det er paradoksalt, når jeg godt ved, at det er samvær med andre, der hjælper, frem for at isolere mig helt. Jeg har også smerter i ryg og venstre ben. Er det muligt, at du vil give mig en salvedug, der kan virke glæde i Jesus, i stedet for at jeg er angst hele tiden. Det er så slemt, at jeg ikke engang ringer til mine børn. Vil du bede for mig over en salvedug? Jeg tror, at det vil hjælpe.
Kærlig hilsen og på forhånd tak. Gud velsigne dig, og tak for alle de gode svar.
En, der behøver hjælp.
Silkeborg

Svar:

Kære du, som behøver hjælp
Heldigvis kan angst ikke skille os fra Kristi kærlighed. Det står tydeligt i Romerbrevets 8. kapitel. Men hvordan skal du som kristen forholde dig til angsten, når du har Gud med i dit liv.
Alle mennesker kender til angsten. Kun årsagen til angsten kan være forskellig. Selv Jesus i Getsemane og disciplene i forskellige situationer kæmpede med angst. Men deres angst var ikke kronisk. Den kroniske angst må helst heller ikke blive i dit liv, for den kroniske angst indsnævrer din frihed, glæde og aktivitet. Du skriver intet om årsagen til din angst. Måske kender du ikke årsagen. I nogle tilfælde er det et skridt frem mod helbredelse at få klarlagt årsagen. Jeg har sendt dig salvedugen. Men jeg har også sendt dig en indbydelse til forbønsmøde. Jeg oplevede på et forbønsmøde i Randers, at en kvinde blev fuldstændig helbredt for en kronisk angst, som hun havde lidt af i mange år.