Kan kristne helbrede?
I min læsning af Jørgen Bækgaard Thomsens dejlige bog Bønnens velsignelse , som jeg har anmeldt her på siden, undrede jeg mig meget over følgende:
På side 80 i et afsnit om Håndspålæggelse og salvning siger Jørgen Bækgaard Thomsen:
Jesus lagde hænderne på de syge, når han helbredte dem. Det kan vi ikke uden videre kopiere. Men discip-lene brugte håndspålæggelse ved forbøn og indvielse (f.eks. Ap.G. 6,6, 19,6, 1.Tim. 4,14, 5,22 og det kan vi godt videreføre.
Jeg undrede mig meget over den formulering, fordi kristne i mange sammenhænge praktiserer at lægge hænderne på syge og bede for dem og i mange tilfælde oplever, at de bliver raske, ligesom man bruger håndspålæggelse og forbøn ved indvielse til tjeneste. Jeg havde derfor meget svært ved at se, hvorfor Bækgaard Thomsen siger, at det ene kan vi ikke kopiere, mens vi godt kan praktisere det andet.
Derfor har Udfordringen på min opfordring viderebragt spørgsmålet til Jørgen Bækgaard Thomsen, som svarer:
Ved genlæsning af den side kan jeg godt se, at formuleringen er tvetydig. Meningen er, at Jesus som den levende Guds Søn umiddelbart kunne helbrede. Det kan vi ikke. For os er bøn og håndspålæggelse udtryk for overgivelse til Guds omsorg og hjælp. Det skulle gerne fremgå af de næste to afsnit på siden i bogen. Det er ikke vores håndspålæggelse, der helbreder, men Gud. Og vi kan ikke ved håndspålæggelse sikre, at det sker, eller hvordan og hvornår det sker. Men jeg er overbevist om, at Gud hører denne form for bøn og besvarer den.
Jeg forstår godt Jørgen Bækgaard Thomsens svar. For han har jo ret i, at det ikke er mennesker, der helbreder, men Gud. Og jeg ser nok hans svar som en modvægt på den voldsomme fokusering på helbredelsesmøder i vores tid, og hvor man af pressens dækning kan fornemme, at det er helbredelsesprædikanterne, der helbreder, hvad det ikke er.
Alligevel synes jeg, han overser ordene i Mark. 16,18, hvor Jesus lige forinden har sagt: disse tegn skal følge dem som tror og så fortsætter: de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske. I Matt. 10,17-18 siger Jesus ved udsendelsen af de 12 disciple: Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. I Ap.G. 28,8-9 hedder det: Publius far lå syg, plaget af feber og dysenteri og Paulus gik ind til ham, lagde hænderne på ham og bad og helbredte ham. Efter dette kom også de andre syge på øen og blev helbredt.
Med sådanne citater kan det være snublende nært at sige, at den og den prædikant eller lægmand helbredte ham. Men set i sammenhæng med hele Bibelen ved vi godt, at det er Gud, der virker, og mennesker er i denne sammenhæng lydige tjenere.
