Sikken voldsom trængsel…

Julegaverne skal jo købes, så her i sidste uge gik turen til det lokale storcenter. Det er vældig praktisk med en masse butikker samlet på et sted, men ellers skal jeg indrømme, at det for mig just ikke er den store nydelse at være sligt sted!
Andre havde også opdaget det med julegaverne, så P-pladsen var fuld, og folk måtte tage de omkringliggende græsarealer i brug til at parkere på. Selv om folk tilsyneladende har uanede midler til rådighed for julegaveindkøbene, er det utroligt, hvad man (inkl. mig selv!!) gør for at få flere!
For et stykke tid siden fejrede storcenteret 10 års jubilæum. I den forbindelse var der en masse aktiviteter, der skulle tiltrække kunder. På torvet midt i centeret var der opstillet en stor oppustelig kasse med plads til en person indeni. Kassen skulle bruges i en konkurrence, hvor det var muligt at vinde op til 10.000 kr. Og lige da vi kom, skulle konkurrencen til at starte!! Hvis jeg nu bare kunne vinde 500 eller 1.000 eller …
Konkurrencelederen udvalgte en af tilskuerne. Denne udvalgte skulle så gå ind i den oppustelige kasse, hvori lederen smed en masse papirlapper med forskellige beløb påskrevet. Når så der blev tændt for nogle blæsere, skulle ”den heldige” gribe så mange af lapperne, der fløj rundt som snefnug, som muligt. Bagefter fik man så en check med det samlede ”indfangne” beløb.
Nå, det skulle vel ikke være så svært for mig at gribe de flyvende sedler, problemet var bare, at alle de andre tilskuere også gerne ville udvælges til at komme ind i kassen. Konkurrencelederen meddelte nu, at han ville vælge den, der kunne hoppe højest til et stykke musik.
Op, ned, op, ned – den fik ikke for lidt. Men ak! Jeg blev ikke valgt, og ham ”den heldige” hoppede da ellers ikke lige så højt som mig! Heldigvis var der da flere runder. Så næste gang kom der også gang i armene. Og i tredje runde ville lederen have, at vi også skulle huje. Så lige pludselig fandt jeg mig selv hoppende, spjættende og skrigende i storcentret sammen med en masse andre, og hvis jeg skal være helt ærlig, så blev jeg efterhånden lidt småsur på den flabede konkurrenceleder, der ikke kunne se, hvem der gjorde det bedst.
Bagefter (nej, jeg vandt ikke noget!) fik jeg bare sådan en dårlig smag i munden. Her havde jeg stået og skabt mig fjollet, og det bare for ussel ”mammon”!!
Er der da ingen grænser for, hvad vi vil gøre for penge? Dropper vi vores værdighed og næstekærlighed, for at skrabe til os? – – – Hav en rigtig god jul!
Men tænk på ham, der ikke havde penge i fokus.

Nej, Jesus får sit leje
i denne gode jul,
hvor betlere de pleje
at lægge sig i skjul.
Det var og ej hans eget,
det hø, hvori han lå,
han havde ej så meget,
han kunne ligge på.