Besøg hos Kinas hengivne kristne

Michael Bobjerg Christensen fra Åbne Døre var for nylig på hemmeligt besøg i Kina. Husmenighederne missionerer – mod alle odds Vi mødes på et hemmeligt sted i Kina. Vi er rejst langt – fra den anden side af jorden – for at møde ledere fra nogle kinesiske husmenighedsbevægelser. Af Michael Bobjerg Christensen

De er også rejst langt – nogle af dem har siddet i toget i næsten et døgn for at møde os – og det vel vidende, at de løber en stor risiko: Det kan koste de kristne en fængselsstraf på almindeligvis 1-3 år at have kontakt med folk fra Vesten. Det anses for kontraspionage.
Over for mig sidder pastor Wang (navnet er opdigtet af sikkerhedshensyn) en spinkel mand med et lidt forslidt ansigt. I dagens anledning er han klædt i jakkesæt og med et dejligt smil.
– Jeg er pastor i en husmenighed i byen X, begynder han. – Vi er en del af en bevægelse på 400 husmenigheder i vores provins.
Husmenighederne har spredt sig med stor hast i Kina siden Maos kulturrevolution. På grund af den stærke vækst har man ofte oplevet en stor mangel på præster og undervisere. Så for at styrke undervisningen har man i denne husmenighedsbevægelse oprettet en bibelskole for unge. Her er der 20 undervisere, som dog aldrig selv har haft mulighed for at gå på bibelskole, men har lært tingene i praksis.

Trusler og fængsel

– De 20 undervisere indgår i en ledelse bestående af 50 personer, men af sikkerhedsmæssige årsager er der ingen uden for ledelsen, der kender vore navne, fortsætter han. – Bliver vi taget i at undervise, risikerer vi op til to års fængsel. Det sker jævnligt, at vi modtager trusler, og to af vore undervisere har været to måneder i fængsel.
Af sikkerhedshensyn flytter skolen ofte sted. Når der lige har været razzia, er det af ren og skær nødvendighed. De leder så efter et nyt sted, oftest ude på landet. Her kontakter de lederen af landsbyen for at se, hvordan han forholder sig til det. Hvis han er positiv, kan de blive der en tid.

Bibelskole

Tusindvis bliver kristne

Wang fortæller, at tusindvis af mennesker er blevet kristne i den seneste tid alene i hans område. Men de nye kristne træder hurtigt ind i en verden af forfølgelse.
– Umiddelbart sker der ikke noget fra myndighedernes side. Reaktionen kommer oftest fra familien, forklarer Wang.
Men presset kan også komme andre steder fra. Det gælder for eksempel de børn og unge, der lærer Jesus at kende. I Kina er det forbudt at evangelisere over for mindreårige, så det er en sikkerhedsrisiko, som husmenighederne er nødt til at forholde sig til.
– I kirken lærer vi teenagerne ikke at afsløre deres tro i skolen. Men de yngste børn forstår det ikke altid, og når det bliver opdaget, at de er kristne, kan de blive smidt ud af skolen. Det har skoleinspektøren bemyndigelse til.

Husmenighedens opgave

På trods af hans rolige væsen mærker man Wangs iver efter at se flere mennesker blive kristne. Og som husmenighedsleder og bibelskoleunderviser gør han alt for at formidle sit engagement videre:
– Det vigtigste er at lære dem at være ’menneskefisker’ og at være et godt eksempel, siger han og begynder at forklare os, hvad det er, han ser som husmenighedernes stærke og svage sider:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Pigen her er heldig at have fået en børnebibel. Dem er der ellers mangel på i Kina

– Styrkerne er først og fremmest kærlighed og hengivenhed til Gud. Derefter hengivenhed i evangelisation og udrustning af den næste generation.
Man kan mærke på Wang, at det ikke bare er floskler eller tomme ord, men at det er livet i disse husmenigheder. Vestlige kirker kunne lære meget af dette. Wang fortæller for eksempel om husmenig-hedernes jul:
– I juletiden intensiverer vi vores evangelisation. Vi udnytter, at politiet er mere passive, fordi Tre-Selv-Kirken (den kinesiske statskontrollerede kirke – red.) også fejrer jul. I kirken holder vi en julegudstjeneste, men vi fejrer ikke jul i hjemmene.
Når det kommer til svaghederne, er Wang meget præcis:
– For det første mangel på ressourcer og for det andet mangel på undervisning.
Husmenighederne har mange villige folk, men desværre er der ikke altid ressourcer til at oplære og sende dem. Man hører også om de mange tusinder af kinesere, der tager imod evangeliet, men som ikke alle har muligheden for at blive „rodfæstede i Kristus“. Noget, der bl.a. skyldes en enorm mangel på bibler.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



De kristne i Kina må ofte mødes i det skjulte, fordi myndighederne forfølger dem.

Vi tager afsked med Wang. Tankerne kredser om, hvordan kirken i Vesten kan „købe“ denne indstilling og prioritering: Kærligheden til Gud og hengivenheden i evangelisa-tion.
Husmenighederne i Kina er bevidste om, at de er „lys“ i verden. Et lys, som i Kina består af tusindvis af klare flammer over hele landet og gør myndighedernes „brandslukning“ til en umulig opgave.