John G. Lake
Helbredelses-prædikanten, der hævede sundhedstilstanden i en hel by

I dag er guddommelig helbredelse igen ved at blive genopdaget af kirken. Men længe før der var ret mange andre helbredelses-prædikanter, forkyndte metodisten John G. Lake hel-bredelse og praktiserede konsekvent i en helbredel-ses-klinik at bede for syge i Jesu navn. John G. Lake havde oprindelig udsigt til en god karriere indenfor erhvervslivet, men efter at han blev troende, opgav han alt og rejste til Sydafrika som missionær. Sammen med sin kone arbejdede han her hårdt under fattige forhold, indtil hun døde derude.
Han rejste derefter tilbage til USA. Her udfoldede hans helbredelses-tjeneste sig fra ca. 1907 til hans død i 1935. I løbet af 6 år mener man, at ca. 100.000 blev helbredt i hans hus. Spokane blev den sundeste by i USA, er det dokumenteret gennem myndighedernes egne statistikker.
I 1999 følte Jerry og Mary Breeden, Spokane, USA, at Gud talte til dem. Han sagde, at de skulle „genopgrave John G. Lakes brønde“. Gud viste dem, siger de, hvordan de skulle betjene med helbredelse, – og at det handler om meget mere end blot det at bede for de syge.
Disse „nøgler til helbredelse“ vil de undervise i rundt om i Danmark i den kommende tid.

Jerry og Mary Breeden, Spokane, USA, kommer på foredragsturné i Danmark, hvor de vil lære flere at helbrede i Jesu navn

Fra den 30. januar til den 1. februar er Jerry Breden i Frikirken på Havnen. Derefter kommer han til Billund Center d. 4. og 5. februar, til frikirken „En Åben Dør“ i Vejle den 4.-5.2. og til frikirken Conerstone i Randers den 6.-8. 2.
Herefter slutter Mary Breden sig til, og den 13.-14. februar står kvindeforeningen Aglow Danmark som arrangør i Kolding med et kursus. Det er også åbent for mænd. Lørdag aften er der et åbent helbredelsesmøde, hvor alle, der har gennemgået kurset, vil danne teams og være med til at bede for de syge. Kurset finder sted i Apostolsk Kirkes lokaler, Lykkegårdsvej, Kolding.
Ægteparret slutter den 18.-21. 2. i City Kirken i Herning og den 22. februar i Kilden i Tjele.