Med Anders på rejse
Istanbul:
Det er koldt for fingrene. Godt nok sidder jeg sydpå, og godt nok sidder jeg indenfor, men det er nok for svært eller for dyrt at varme ordentligt op.
Foto: Carsten Villadsen
Jeg har med vilje sat mig herind. For at få en go start på skriveriet. Sidde et sted, hvor inspiration og fascination får frie tøjler. Sidde i en højborg repræsenterende en anden kultur – en anden tro et andet liv. Jeg sidder i Den Blå Moské i Istanbul.
Foto: Carsten Villadsen
Rundt omkring mig går ligesindede, nysgerrige turister, eller rejsende om de vil, med næsen i sky for at få det hele med. Just nu passerer 4 japanere, også de har fundet vej til vinterkolde Istanbul. Japanere er overalt ..mon de også er at finde i Irak.
I går kl. 13 lettede Carsten og jeg fra Kastrup Lufthavn. Destination: Istanbul, men med kurs mod Irak, hvor vi dog først ankommer senere på ugen.
Hvad vil I dog i Irak? har mange spurgt. Pas nu på jer selv! Spørgsmålet er entydigt, men svaret er mangesidet.
Svaret kunne være, at vi ønskede at besøge Irak for at se alle de fantastiske steder og turistattraktioner som fx, de gamle bibelske steder Babylon, Nineve, Ur-Kaldæa, Eufrat og Tigris, og ja, måske endda resterne af Paradis.
Svaret kunne også være, at vi ønskede indsigt i den arabiske kultur og det arabiske sprog eller måske, at vi forventede, at det ville være bare nogle få grader varmere dernede end i vinterkolde Danmark.
om Irak – men blev vi klogere?
Svaret er også ovenstående, men mest af alt er det et ønske om, at vi må få lov til at se mere af sandheden om Irak. Sidste år var der på TV2 alene over 1500 nyhedsindslag om Irak.
Vi burde alle være specialister og eksperter, men alligevel føler vi, at vi ved ganske lidt. Er der kun krig og terror, eller er der også glæde og folk, der gør hinanden godt.
Den 6. januar fik vi selv lov til i Go aften Danmark på TV2 at fortælle om vores projekt, og på min hjemmeside: www.travelape.dk vil vi løbende lægge små historier om mennesker, vi møder på vores vej.
Vi ved godt at vi ikke kan revolutionere Verden med det her, men vi må have lov til at lægge en fjer på vægtskålen.
Som kristne mener vi også, at det er en del af vores ansvar at være med til at få sandheden ud. Sandheden i alle ting: Sandheden i hjemmet, sandheden på arbejdspladsen, sandheden i Irak.
I kristne kirke-Danmark synes jeg ofte, der er en tendens til at se indad. Se på sig selv som kirke eller se på de andre kirker og påpege deres fejl.
Hvad med, om vi som kirke, én kirke under Gud, rettede fokus udad mod folk, der ikke kendte ham, og var med til at fortælle sandheden. Igennem det vise kærlighed og interesse for folk, der måske ikke lige er som vi.
Ud med kirken hed det engang i en kampagne for en kristen forening. -til alle folk, eller sådan noget lignende. Vi må ud blandt folk og være til, og der er lige præcis en måde, der er designet til hver enkelt af os. Bliver vi ved med at se indad, kan verden ikke se os.
Som intolerant kristen (den kristne tro, jødedommen og islam er intolerante trosretninger, da de alle hævder at der kun er én Gud) tror jeg ikke, islam kan lære mig noget som helst, men jeg ved, at Muslimer, som de mennesker de er, kan lære mig et utal af ting.
Gud elsker ikke islam, men han elsker muslimer.
Der er forskel på de to ting, og det er vigtigt for os som kristne at huske på det.
Vores kærlighed og interesse skal ikke gradbøjes efter trosretning eller hudfarve. Den er givet os for intet. Lad os give den videre for intet.
Der er middagsbøn om et kvarter, og turisterne bytter nu plads med folk, der tager stedet anderledes seriøst. Mine tæer er følelsesløse, men jeg fik min oplevelse, og vi drager videre mod nye.
