Kun få mongoler fandt kirken

Selv om ca. 50.000 tog imod Jesus ved en
helbredelses-kampagne med Charles Ndifon
i 2003 er kun tusinde begyndt at gå i kirke,
vurderer den danske missionær Grethe KockEn ting er at sige ja til Jesus, når man ser mirakler ske omkring én, noget andet er at begynde at gå i kirke.

Grethe Kock er udsendt af Danmission for at arbejde med udviklingsarbejde i Mongoliet.

Det har missionærerne måttet konstatere efter at helbredelses-prædikanten sidste sommer var i det overvejende buddhistiske Mongoliet, hvor der kun er ca. 31.000 registrerede kristne – iflg Mongolian Evangelical Alliance. MEA repræsenterer mere end 100 menigheder i Mongoliet og er en samlende organisation for alle menigheder i Mongoliet. MEA modtog bl.a. alle de svarkort der blev udfyldt til Ndifon kampagnen i juni og fordelte dem til de forskellige menigheder.
Tusindvis var med til møderne, hvor mange blev helbredt. På opfordring angav i alt 50.000 mongoler, at de ville tro på Jesus. Men det har endnu ikke betydet, at de kommer fast i en kirke.
Grethe Kock, som er udsendt af Danmission, er kommet i en menighed siden sommeren 1996. Menigheden er mongolsk ledet, og præsten var den første mongol der blev ordineret som præst tilbage i september 1997. Præsten var med i den gruppe, der stod for hele Ndifon-kampagnen i juni 2003. Grethe er yderligere engageret i 3 andre menigheder, 2 på landet hvor hun driver et projekt, og en tredje som hun besøger hver anden måned for at støtte og opmuntre.

– Igennem den organisation som jeg arbejder gennem i Mongoliet (JCS International), har jeg kendskab til mange menigheder, da mine kollegaer (ca. 70 missionærer) kommer i forskellige menigheder.
I min egen menighed er der kommet ca. 5 nye til efter kampagnen i juni, og det er noget lignende jeg hører fra andre kollegaer. En enkelt kollega, som kommer i den største menighed i Ulaanbaatar, sagde at de har fået 40 nye medlemmer efter kampagnen. Hvis jeg skal give et skøn vil jeg sige at max. 1000 kristne blev tilføjet efter kampagnen, konkluderer den nøgterne Grethe Kock fra Ulaanbaatar i Mongoliet.

Et andet dansk missionærpar, Signe og Kenneth Holm, skriver om sommerens to store kampagner, (foruden Ndifon også en med den koreansk evangelist Billy Kim).
– I hvert fald har det været godt for de Mongolske kristne at arbejde sammen om disse kampagner, og opleve at de ikke er alene. Der er mange små menigheder og i den korte kirkehistorie har der været en del splittelser, så det har været godt med nogle fælles begivenheder.
En anden spændende ting har været indspilning af Mongolsk kristen musik. En amerikansk organisation kom på besøg og hjalp nogle musikgrupper med at producere tre CD’er. En af dem var kristne sange med traditionel mongolsk musik. Så snart kan man høre Salme 23 udsat for strubesang og ’hestehoved violin’, skriver Signe Holm.
Ægteparret kommer hjem til Danmark i marts og holder en række møder i april og maj.

I dette hus bor Grethe Kock i Mongoliet, hvor der op til jul var 34 minus grader.

Også i Danmark har tusindvis givet udtryk for, at de ville tro på Jesus i forbindelse med helbredelses-møderne. Men det er betydeligt færre, der finder ind i en menighed.
Alligevel er helbredelses-møder med Charles Ndifon noget af det, der kan rykke mest ved folks fordomme overfor kristendom, og derfor er Ndifon inviteret til Mongoliet igen d. 9-22. august 2004.
Allerede i slutningen af januar deltager Ndifon i en helsemesse i Falkonércentret i København og i begyndelsen af februar i en række møder i København.