New Wine 2003: In Pursuit of God
Denne cd er live lovsang fra en konference i England, de forskellige lovsangsledere, som er med på cden er: Matt Redman, Neil Bennets, Jules Woodbridge, Eoghan Heaslip og Gareth Robinson.
Matt Redman er ham, der er mest kendt, men det er tydeligt, at det ikke er første gang, de andre er med på en cd.
Kvaliteten er i top i forhold til at det er en livecd, man fornemmer klart, at dette ikke er en studieindspilning. Man kan høre forsamlingen, som synger med, og nærmest mærke intensiteten i numrene.
Stilen er meget engelsk og lægger sig op af soul survivor stilen, hvor Matt Redman vel må betegnes som flagskibet.
Det er en rigtig god og behagelig lovsangscd, som allerede er blevet hørt rigtig mange gange hos mig, og det stopper ikke nu, når denne anmeldelse er skrevet. Der er for mange gode sange på den til, at den bare skulle blive en i flokken af de ufattelig mange lovsangscder som strømmer ud på markedet.
Jeg kan kun sige køb den og få dig en priser hjemme i dagligstuen, og se om du ikke er enig i, at vi her har et flot, velbehageligt skønt 9-tal.
Karakter: 9