Nødhjælpspenge til Rumænien
International Aid Services, som er Pinsevækkelsens humanitære organisation, har modtaget 100.000 kroner fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings nødhjælpspulje.
Pengene er blevet bevilget til en gruppe af sigøjnere i byen Band i Rumænien, som er i en særlig udsat situation i vinterkulden.
Bent Ole Sørensen fra Betania Kirkecenter i Blåhøj vil i samarbejde med nordmanden Øystein Husvik fordele hjælpen til de fattige. Øystein Husvik er missionær i Rumænien og oplever sigøjnervækkelse på nært hold, men også meget stor fattigdom.