Flot bibelatlas med kirkehistorien

Lohses Forlag har sendt et pragteksemplar af et bibelatlas ud, som også indeholder kort over kirkehistorien.I forvejen findes der en hel del bibelske kort i diverse opslagsværker.
Desværre er det som regel de samme motiver, f.eks.: Abrahams rute fra Ur til Kanaan, Palæstina på Jesu tid og Paulus’ rejser.
Især er det vanskeligt at finde nye kort over Gamle Testamentes geografi.
Denne bog indeholder i alt 160 kort i farver foruden 50 illustrationer. Og en del af dem er fra Gamle Testamente. Her kan man f.eks. finde et kort med „naturressourcer og dyrehold i det antikke Mellemøsten“ eller et kort om Filistrenes havruter.
Ny Testamente er også rimeligt beskrevet med 15 kort.

Kirkehistorien

Men så kommer dette værks store fordel: Nemlig 32 kort over kristendommens tidlige udbredelse, bl.a. munkene, islams udbredelse, afvigerne og kætterne osv. Det er meget interessant at få et overblik.
Og så er der den sidste kort-afdeling, som beskriver den moderne kirke med 23 kort over f.eks. Pinsekirkens udbredelse, mission i Asien, fransk protestantisme, eller kristendommen i Latinamerika.
Kortene er udført af Tony Cantale og forklaringerne af Malcolm Day, og som konsulenter finder man bl.a. Alan Millard, som også er kendt herhjemme. Så hvad enten det er bibel- eller kirkehistorien, man interesserer sig for, så er her mange gode kort i A4 og A3.
Det er det første omfattende atlas over kirkehistorien på dansk.


Kortet over barbarernes invasion af Romerriget i det 4. og 5. århundrede er bl.a. interessant, fordi jyderne er med, og fordi der var 10 forskellige folk om at ødelægge dette verdensrige, for derefter at spredes igen.Hvilket minder meget om Daniels profeti i Gamle Testamente, hvor et af verdensrigerne skulle blive ødelagt af ti konger.
Burgunderne kender vi fra Frankrig på Jeanne d’Arcs tid, men nogle bornholmere mener også, at de nedstammer fra dette folk. I det kaos, som folkevandringerne efterlod, samlede frankernes leder, Clovis, det nordlige Gallien (som vi jo husker fra Asterix under romerne), og da Clovis var kristen, førte det til, at de fleste frankere blev kristne. Og deres rige kom til at dække både det nuværende Frankrig, Belgien og Holland og store dele af Tyskland.
Goternes konge, Wulfila, blev i 350 kristen – og bekendte sig til den arianske kristendom, som derefter prægede goterne og de stammer, de havde kontakt med, f.eks. vandalerne. Vestgoterne satte sig på Spanien, Østgoterne sad på Balkan og tog magten i Italien i 493-553, og trængte for en tid katolicismen tilbage. Og England invaderede anglerne, sakserne og jyderne fra omkring 597. De to første folk var katolske kristne – i modsætning til jyderne, der endnu var uomvendte vikinger. De nye folk trængte de keltiske kristne tilbage til det vestlige England, Skotland og Irland.
De alternative udgaver af kristentroen, som stod stærkt i kirkens første tid, blev i løbet af nogle få århundreder trængt tilbage, så næsten hele Europa kom under den romersk-katolske udgave af kristendommen frem til reformationen. – Og som bekendt handlede magtkampene ikke altid så meget om teologi, men mere om, hvem der havde magten – eller ville have den.

Atlas over Bibelen og Kirkehistorien • 160 sider • 399 kr. • Lohse