Rosenius’ skrifter

Jeg har læst Carl Olof Rosenius´s samlede skrifter i min ungdom og dengang også lyttet til en stærk roseniansk forkyndelse.
Men i de sidste 3-4 år har jeg på ny fået lov at ”leve” i Rosenius´s skrifter. Det gælder bøgerne fra ”Arven Forlag” (www.arven.net): Den store Husandagtsbog, Vejledning til fred, Åndens helliggørelse, I syndsforladelsens rige og ikke mindst kommentarerne til Romerbrevet.
I modsætning til den Rosenius-litteratur, som de senere år er udgivet i vore nordiske lande, har bøgerne fra ”Arven Forlag“ hele originalbudskabet og oversat til et ikke populariseret norsk bokmål, som er letlæst for os danskere. Jeg skriver dette for at opmuntre netop dig, som læser dette, til igen at begynde at læse og få smagen på denne åndelige mad.
Men jeg hører ofte sagt, at Rosenius er så tung at læse. Da kan det måske være værd at tænke på, hvad der skete, da Romerbrevskommentaren udkom i bladet ”Pietisten” i 1860: Da ”eksploderede” antallet af abonnenter til 13 000. På samme tid havde den største avis i Sverige et abonnementsantal på 4000.
Vi skal lægge mærke til, at det ikke var ”de lærde”, som læste Rosenius på denne tid. Nej, det var almindelige mænd og kvinder, husmødre, bønder, fiskere, skovarbejdere, arbejdsgivere og arbejdstagere. Mennesker med langt mindre uddannelse og ”oplysning”, end vi har i dag, og de havde langt mindre tid til at læse. Men de udnyttede tiden ret!
Hvad kan grunden så være til, at mange synes, at Rosenius er tung at læse, ikke mindst når det gælder hans Romerbrevsfortolkning?
Jeg tror desværre, at grunden er, at vi her, i Rosenius’ budskab, bliver ført ind i et åndeligt syn, som mange bekendende kristne ikke selv ejer. Han tager os med ind i dybder i Guds løndomme, som er ukendte for mange i vor tid.
Men Herren beder os om ”at vokse i nåde og kendskab til vor Frelser Jesus Kristus” (2 Pet 3,18).
I det færdige kristenliv, siger Asbjørn Åvik i bogen Åndens tempel, ”finder Ånden ingen arbejdsplads”. Det betyder, at hvis vi mener, at vi som Guds børn er udlærte i nåde og kundskab, så kan Guds Ånd ikke længere arbejde i os, for vi tørster ikke længere efter Guds Nådes Ord.
Spørgsmålet bliver: Har vi ”gudsbarnets higen” efter at se dybere ind i dybderne i Gud, ind i hans endeløse nådehav for ugudelige, fjender og syndere – vi, som står fuldstændig hjælpeløse?
Ja, da er det vel værd at gå nogle skridt sammen med Carl Olof Rosenius, sådan at han kan vidne om, hvad han har set og hørt fra Ordet: Jesus. Det er ikke Rosenius, som kommer os i møde i disse bøger, men Herren Jesus Kristus.

Kjeld Skov Jensen
Åvangen 1
6900 Skjern