Ægteskab og skilsmisse!

Sognepræst N.J. Fogh skriver i uge 3 udførligt om det store emne! Lige “efter bogen” – dvs. ritual-bogen – men dybest set ikke (helt) efter bogen, Bibelen!
Og selvfølgelig er der ingen grund til at begynde forfra med ritualet ved velsignelse af fraskilte, som NJF evt. har viet tidligere!
NT efterlyser imidlertid ikke menneskeskabte ritualer og traditioner, men TRO – “uden Tro er det umuligt at have Guds velbehag“. (Heb. 11,6).
Ægteskabet er rigtigt nok Gud-villet, men uden den personlige tro på Jesus hos begge parter bliver selv et “kirke-bryllup” let en gang romantik og, værst af alt: En løgn over for Gud.
Jyllands Posten spurgte 5 netop (folke-)kirkeviede: “Hvorfor kirkebryllup?”. De 4 svarede, at de ikke troede på Gud, det var “for romantikkens skyld”.
Det lutherske dåbsritual lover, at man “i dåben bliver: 1) Guds barn, 2) skænkes Helligånden og 3) syndernes forladelse samt 4) det evige liv”! Og det er vel også dette (magiske) grundlag, “kirkelig vielse” hviler på.
Den lutherske teologi taler om Gud som “det handlende subjekt” (!), men hvis Gud virkelig “handler” i disse ceremonier, hvorfor da så mange forbrydelser, og hvorfor så mange skilsmisser blandt “Guds børn”??
NT taler ikke om (Mose)lov og jødiske traditioner til os ikke-jøder, men om Nåden ved Jesus Kristus, et ‘før-og-et nu’. Jesus sagde: Omvend jer og tro. Er man blevet skilt som ikke-troende (nominel) kristen, men omvender sig og tror, kan man selvfølgelig blive ‘rigtig’ gift med en troende! Er man derimod skilt sand troende, ligger det lidt anderledes (l.Kor.7,10-11)!
Det burde være en samfundspligt, at alle “parforhold” må om ad vielseskontoret. Derefter kan troende blive velsignet i deres kristne fællesskab og i øvrigt holde fest som i Kana! “Et hjem er samfundets bedste værn” hed det engang!

J. Toft-Sørensen
Bøgevej 39, Assentoft
8900 Randers