– At være nær Gud er ethvert menneskes lykke
Det er ikke religiøse systemer, der formidler Guds åbenbaring, men hans nærhed med os som mennesker, siger Kai HansenFormand for Foreningen af Kristne Friskoler, Kai Hansen, mener ikke, at undervisningen på en kristen friskole risikerer at blive for ensporet:
– En kristen friskole rummer alt det faglige, som enhver anden folkeskole bør indeholde. Dertil kommer, at den kristne skole gør sig tanker om mennesket og har derigennem et livs og menneskesyn, som efter min opfattelse er helt afgørende for at kunne tilrettelægge en pædagogik, som omfatter hele mennesket.
Udover det meddeler skolen en grundlæggende undervisning i kristendomskundskab, som er med til at give barnet mulighed for at kunne reflektere over eksistens og identitet. Hvad mere kan man forlange?
Et tema i denne tekst er det at være spejlbillede af sit ophav. Ser du det i dit daglige arbejde?
Vi skal ikke tro, at vi er bundløse brønde, der uhindret kan benyttes til dumpning af indtryk i vor hverdag. Vi er brønde, der lag for lag lagrer de indtryk, gode og onde, som vore dage bringer os. De dage du helst vil glemme ligger der som fragmenter ligesom dine gode oplevelser ligger og danner det muldlag, som sjælen vokser af. Det var ret poetisk sagt, ikke? I den forstand er vi spejl af hinanden.
Hvordan kan vi opnå at blive spejlbilleder af Gud?
Her er du inde på noget meget centralt i den kristne forståelse af vores liv.
Salmisten siger: Lykkelig den du udvælger og bringer nær
. Dette er livets kerne, samværet med Gud og hans nærhed. At være nær ved Gud og at kende ham er ethvert menneskes lykke. Det er ikke religiøse systemer, der formidler Guds åbenbaring, men hans nærhed med os som mennesker. Den absolutte nærhed var Golgatha.
Hvad mener Jesus, når han siger, at hans tilhørere ikke er af Gud?
Forudsætningen for at være et Guds barn er en ny fødsel. Jesus taler om dette i Johannes kap. 3. Det var fordringen til Nikodemus. Du må fødes på ny.
Jesus taler skarpt og sandfærdigt i sin fordømmelse af religiøsiteten. Det er ikke ved gode gerninger, du gør dig fortjent til frelse og evigt liv, men det er ved at modtage i tro.
Vor tid er fuld af religiøsitet, og der er en tro hos mange mennesker, at de gennem religiøsitet kan frelses. Svaret er nej, hvis vi skal lytte til Jesu ord. Kun ved tro på ham.
Det er troens grundlæggende princip, at vi anser Jesus som sandfærdig, og vi tror på det han har sagt. Alt andet betyder adskillelse fra Gud.
Det er min fornemmelse, at Guds gode Helligånd vil virke det i hans folk, så vi bliver vågne over for et nyt møde med den opstandne frelser. Vi har brug for en Kristus-åbenbarelse i vort folk i dag, så vi bliver befriet for al vor religiøsitet.
Hvordan kan vi skelne mellem sandhed og løgn i vores moderne samfund, hvor der er så mange, der gerne vil have vores opmærksomhed?
Min påstand er, at vi har en for fortravlet hverdag. Vi jager gennem livet uden at standse op og give rum for fordybelse og eftertanke.
Løgnen bliver kun afsløret i lyset af Guds Ord. Hvis vi derfor ikke giver os tid til at lytte til ordet og omsætte det i vores liv, så bliver vi fremmedgjorte over for Guds stemme.
Vi forsømmer ofte vores bønsliv og vor bibellæsning. Det er katastrofalt i et kristent liv. Når fremmedgjortheden træder i karakter i vores liv, så svækkes vores åndelige sanser og så mister vi gehøret og bliver let til falds for letheden og overfladiskheden.
Når Jesus siger: Den som holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden, så er der ikke rum for overflade, men det enkelte menneske kommer ind i en dyberegående proces, der har en forvandlende kraft i sig. Vi kan ikke forblive at være de samme, når vi har oplevet Guds nærhed og tager Jesus ord til os.
Jøderne og Abraham
Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«
Jesus og Abraham
Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«
