Kur mod kristen kedsomhed

I går blev jeg udfordret på min kristne tro. Jeg skulle tale i Indre Mission om „kristendommen er usand, kedelig og irrelevant“. Det kunne få mig op af stolen!
Opvokset i et kristent hjem, opflasket med bibelhistorier og opdraget til at „tjene Gud“ af mine missionærforældre er kristendommen nærmest blevet en selvfølge for mig. Om den er kedelig, har jeg slet ikke haft tid til at tænke på. Før i går.

Den er i hvert fald opbygget på virkeligheden. For nylig gik jeg lige præcis på de brosten, Jesus gik på op til templet.
Den er også retfærdig. Jesus skærer ind til benet i Bjergprædikenen. Ingen forloren øjentjeneste her!
Kristendommen er faktisk mere end retfærdig, den er ypperlig! Jesus gjorde mere, end man kunne forvente, og forventer, at vi gør det samme.
Og så er den menneskelig. Jeg mener: Der er plads til at være menneske. Masser af tilgivelse, når bare vi indrømmer vore fejl.
Den er også radikal. Hvor megen respekt ville der være om en politibetjent, der foran en rundkørsel sagde: Du kan køre til højre eller venstre – eller midt over om du vil. Hovedsagen er, at du kommer over på den anden side!
Så er kristendommen sand? Sandsynligvis.

Det kommer an på, om man mener underholdningskedelig eller udfordringskedelig. Det sidste er den i hvert fald ikke.
Den udfordrer os til det umulige, elske fjender, bære over for 117 gang, vende den anden kind til osv.
Men den inviterer også ind i et guddommeligt liv. Det er faktisk umuligt at være kristen uden at være „født på ny“. Men er man der, ligger gudsriget for ens fødder.
Og så lover kristendommen, at Gud er med, når krisen kradser. „Jeg vil aldrig slippe dig og forlade dig“, siger han.
Plus den har det med at „slå ned“ lige der, hvor vi mindst venter det. Derfor har jeg gjort det til en vane at bede for folk, selv om det kun er i en brøkdel af tilfældene, at Gud griber ind. Gud vælger nemlig de tidspunkter, hvor han bliver æret mest muligt, til at demonstrere sin magt.

Hvem siger det? Relevans har med to spørgsmål at gøre: Møder det behov? Kan jeg bruge det til noget?
Alt det ovenstående møder faktisk nogle meget grundlæggende behov for rammer, idealer, overbærenhed, omsorg osv.
Men kan jeg bruge det til noget? Ja, selv om du kun tænkte på dig selv, ville du have brug for kristendommen. Hvad med dine kriser, hvad med dit behov for at finde mening med tilværelsen, ja, hvad med lidt spænding? Det er utroligt, så mange „tilfældigheder“ man oplever, efter at man er blevet kristen.
Mennesker har en masse at leve for i dag. Men de har ingenting at dø for. Det kan kristendommen gi’ – eller rettere: Kristus.
Og det er sandelig hverken usandt, kedeligt eller irrelevant!