J. Fjord Christensen:
Tjener du den levende Gud?

Der findes mange navne på Gud i vor Bibel. Et af disse navne er „den levende Gud“. Det synes at antyde, at der findes en Gud, som ikke er levende. Og således er det også. Der er mange mennesker, der dyrker Gud, men det er ikke den levende Gud, derimod en Gud, de selv har dannet sig.
Mon det er den levende Gud, du dyrker, eller en Gud, der kun eksisterer i din egen hjerne?

Hvordan er det med din omvendelse? Er det den levende Gud, du har omvendt dig til? Er Jesus virkelig kommet ind i dit hjerte med evigt liv? Kan alle se, at det gamle er forbi, og alt er blevet nyt? Eller har du bare modtaget sandheden med din forstand, uden at det har forvandlet dit liv? Siger mennesker om dig: „Han er den samme som før; der er ingen forandring at mærke; han er lige så gnaven og tvær og påståelig og umedgørlig og hidsig som før; hvis det skal være kristendom, så bryder jeg mig ikke om at være en kristen.” Husk, det er med hjertet – ikke med hjernen – man tror til retfærdighed (Rom. 10,10), og fra hjertet udgår livet!

Hvordan er det med din tjeneste? Tjeneste kan bestå enten i døde gerninger eller i tjeneste for den levende Gud. Er din samvittighed renset fra døde gerninger til at tjene den levende Gud (Hebr. 9,14)? Døde gerninger er gerninger sat i system efter bestemte regler, dikteret af mennesker. Tjeneste for den levende Gud er tjeneste i Ånden. Her er det Ånden, der dirigerer, og hvor Herrens Ånd er, er der frihed.
Tjenesten for Gud består i, at du hver dag om morgenen fremstiller dig for Herren for at få din tjeneste anvist og bliver inde for Hans ansigt dagen igennem, så Han kan råde dig med sit øje og lede dig ved sin Ånd ind i de gerninger Han forud har beredt.

Hvordan er det med vore møder og gudstjenester? Forløber de altid programmæssigt, som de har gjort i årevis efter reglerne, eller kan det ske, at højmessegudstjenesten går i stykker, fordi den levende Guds herlighed fylder templet, så præsterne ikke kan blive stående og forrette tjenesten, således som vi læser om ved indvielsen af Salomons tempel?

Hvordan er det med menigheden? Den sande menighed er ikke bygget på døde dogmer og systemer, den består ikke af menneskelige organisationer og sammenslutninger, men er den levende Guds organisme opbygget på den levende Kristus gennemstrømmet af den levende Guds Liv, sammenholdt af Guds levende Ånd, en åbenbaring af den levende Gud, bevæget af Ham, som lemmerne bevæges af hovedet. Dette er den eneste menighed, Gud kendes ved.

Der følger forsmædelse med at tjene den levende Gud. Kender du til det? Formalisterne med alt deres døde, korrekte formvæsen forstår ikke dem, der tjener den levende Gud. De stødes og forarges, når de møder den levende Gud og de udslag, Hans liv giver i dem, der tjener Ham, thi de føler sig dømt. Kender du til som Paulus, at arbejde og lide hån, fordi du har sat dit håb til den levende Gud? (1. Tim. 4,10).

Jesper Fjord Christensen (1868-1956) blev efter teologisk embedseksamen lærer, men blev overtalt til at blive præst, selv om han på det tidspunkt var ”ufrelst” – som han senere i livet betegnede sig selv i den periode.
I 1905 havde han en frelsesoplevelse, fremkaldt ved at læse om, hvad Gud gjorde for andre. Efter denne oplevelse ændredes hans forkyndelse, og i sine prædikener forkyndte han om dom og nåde på en sådan måde, at hans tidligere popularitet dalede. Nogle blev frelst ved hans fornyede tjeneste, men mange blev vrede.
Han blev en efterspurgt prædikant i Indre Mission, men aviserne betegnede Fjord Christensen som fanatisk og i 1922 søgte Fjord Christensen sin afsked, som bevilgedes „i nåde og uden pension“, hvorefter han flyttede til Hillerød.
Han blev derefter en af de bærende kræfter i Evangelisk Missionsvirksomhed, der holdt møder i Teknologisk Institut.
Artiklen her er fra bogen Guds Navne udgivet af Bogforlaget Mod Maalet, 1947.