Vanskeligheder i familien

Brev:

Kære Familiebrevkasse
Jeg fik lyst til at skrive ind, da jeg læste noget om en mand, som var noget urolig over, hvad der skete i hans familie. Jeg synes det er helt umuligt for mig at finde ud af at få orden på min familie. Jeg er trods alt manden i huset, og jeg synes helt ærligt, at min kone somme tider modarbejder mig. Ikke sådan direkte, men hun bakker ikke mine beslutninger op. Jeg har fortalt hende, at det er vigtigt, at vi er enige, og det er hun også enig i, men hvad nytter det, når hun så alligevel bare gør det, hun selv vil. Det er især i forhold til børnene, jeg kan slet ikke se, hvordan de skal have respekt for mig, når jeg siger ét, og hun så kort tid efter er ligeglad eller ligefrem siger noget andet. Jeg bliver så vred, så vred. Så hjælper det en tid, men så kan jeg godt mærke, at hun også er noget forbeholden over for mig. Og jeg kan jo ikke blive ved med at hidse mig sådan op, men hvad skal jeg ellers gøre for at skære igennem.
Hilsen fra ’endnu en rystet mand’.

Svar:

Kære ’endnu en rystet mand’!
Tak for dit brev. Jeg er så glad, hvis der kunne gå hul på samtalen blandt os mænd om vores vanskeligheder med at finde ud af at være i familien. Og I kvinder, I må gerne være med på en lytter! For jeg vil godt prøve at vise, at vi ikke kan få det på plads alene.

Drømmen om en stærk mand

Flere af os – skønt ikke så mange, som der har været – er vokset op i familiesystemer, som havde karakter af oplyst enevælde. Så når vi kommer under pres, kan det være fristende at falde tilbage på de gamle maskuline ideer om ’at skære igennem’. Den samme dynamik kan i øvrigt gøre sig gældende i den særlige storfamilie, vi kalder menigheden. Når vi ikke længere tror på eller kan finde vej i dialogen og processen, kommer kravet om ’en stærk leder’ og lige dér ligger magtkampen snublende nær. Det gør den også i familien, og det lyder det også til, at du erfarer. Det kan mærkes som den forbeholdenhed, som du skriver om. Jeg forestiller mig, at du kan opleve dig isoleret, og at du ikke får så meget interaktion og respons fra resten af familien. Og noget tyder på, at du ikke er helt vel orienteret om, hvad din kone og børn tænker og føler. De er på en måde i en anden virkelighed.

Lederskab i familien

Jeg er helt med på, at der skal være lederskab i en familie, og at det gerne skulle resultere i en vis orden, sådan som du efterlyser det. Før i tiden var der ofte en skarp deling mellem ansvarsområder mellem mand og kvinde. Kvinden var den, som tog ansvar for det, vi kunne kalde samspilsprocessen i familien, og manden tog så beslutningerne på indholdssiden med økonomi og bolig osv. Men nu har kvinderne inviteret mændene ind i stuerne, og mændene har inviteret kvinderne ud på arbejdsmarkedet, og det fører til både usikkerhed i rollefordeling og har givet udsigt til et vist kaos. Det kan give et vist ledelsesmæssigt tomrum, som børnene i nogle tilfælde forsøger at overtage, fordi de voksne har givet op. Det fremgår af dit brev, at du tror på at lederskab er vigtigt og rigtigt, og det vil jeg gerne give min opslutning til, og også at det er de voksne, der har det.
Børn er fulde af gode forslag, og det er som supplement til familien, at de bliver værdifulde for helheden. Alle parter lider under det, hvis forældrene abdicerer. Kunne jeg i parentes bemærke, at jeg ikke tror, børn søger magt, de samarbejder med forældrene, og har ikke noget valg, men må udfylde tomrummet, hvis forældrene er stået af.

Proces og indhold

Jeg tror, det kunne være hjælpsomt at sætte fokus på forskellen mellem indhold og proces. Indholdet er, hvad vi gør, og processen er, hvordan vi gør det. Nye læsere kan begynde her – og I gamle får den lige nok en gang ;-). Som sagt har vi mænd traditionelt udspillet vores lederskab på indholdssiden. Jeg synes, det er en befrielse og en hjælp at lære noget mere om samspilsprocesserne. Hvis den er sund, er hele familien nemlig sund. Det hænger sammen med, at selve familiens ide og mål er fællesskab. At tilsidesætte processen og lade feks enighed være afgørende, er at undergrave familiens hele ide og eksistensberettigelse. Så lad være med det! Det er meget vigtigere, hvordan vi træffer beslutningerne, end hvilke beslutninger vi træffer.
Konkret kunne du feks. gøre følgende, hvis du vil tage processen og forskelligheden alvorligt, frem for at skære igennem: Alle medlemmer i familien sætter sig ned og formulerer hver sin oversigt over ting, som man finder det nødvendigt at være enige om i fællesskab.
Når alle siger deres, kommer det frem, hvor dette krav om enighed belaster den enkelte. Og er der noget, som giver vrede og fortrykthed, er det, når magten i fællesskabets navn tager magten over vores eget liv fra os. I parentes bemærket gælder det samme, når vi taler om menigheden, som også lever efter familiedynamiske mønstre.
Så processen vil være at tackle forskelligheden og uenigheden uden at tvinge hinanden til tilpasning. Det er bedst, at vigtige beslutninger træffes i fællesskab, gerne med input fra børnene, men af de voksne i fællesskab, dvs. som en konsekvens af dialog og forhandling. Og det er her, der er brug for tid.

Dialog og forhandling

For at fællesskabet kan fungere, må det agere. Og agere sammen. Dialog med nådefuld og fordumsfri afdækning af alle parter er vigtig. Meninger, holdninger og ønsker skal på bordet. Interesse og nysgerrighed hjælper det på vej, ikke dom og latterliggørelse. Det her er forskelligt fra strategisk forhandling i direktionslokalerne eller ved politiske forlig. Det her bygger på maksimal åbenhed omkring mål og hensigter. At lære at kommunikere kan ikke ske via en brevkasse. Her må I give jer selv et weekendkursus med dette tema. Først når du og din hustru ved, hvad der er godt og skidt for hvert enkelt medlem af familien, kan I afgøre hvad der er bedst for hele familien.
Dialog og forhandling tager tid. Jeg vil anbefale dig, at du tager dig tiden. Ellers tror jeg ikke, I kan finde frem til en tilfredsstillende praksis.
Mange hilsner
Peder Poulsen

PS. Ane Marie og Andreas Poulsen har skrevet ind og gjort opmærksom på nogle gode muligheder for kommunikation og hjælp til ene-forældre. Find information om kurser i kommunikation på feks.
www.aegteskabsdialog.dk og www.teleios.dk . KFUM og K afholder Aleneforældre-kursus 7.-9. april. Info på tlf. 3616 6033.