Gajol-Visdom

Den blå gajol, den originale gajol spillede en væsentlig rolle i min barndom.
Jeg husker tydeligt….. (og forestil dig nu en werthers echte-reklame, med romantisk lys og glade mennesker) ….hvordan Hr. Opel kom ned og hentede grise hos min far, da jeg var en bette dreng. Hr. Opel havde altid blå gajoler, og hvis jeg var heldig fik jeg to. Den ene puttede jeg i munden med det samme, mens jeg løb ind i køkkenet og skænkede mig et dejligt glas koldt mælk. Derefter puttede jeg den anden i munden og nød nu, hvordan der skete en kemisk reaktion af frisk dejlighed i min mund, når mælk og gajol mødtes. Hr. Opels besøg var i min barndom ugens højdepunkt.
Nu har det været så som så med griseafhentningen på min bopæl de senere år, selvom de små kræ sikkert ville falde glimragende til her. Derfor har mit gajol forbrug været derefter, indtil for nylig, hvor jeg fandt ud af, at enhver med penge kan få, og at det faktisk ikke afhænger af, om din far er landmand. Mit gensyn med gajolen har bragt noget nyt med sig, som en slags bonus til det med mælken (som stadig er godt). For der er mere i denne klumme end et ønske for dig, at du må sætte pris på dine barndomsminder.
Når du åbner en gajol pakke, står der et lille lommefilosofisk visdomsord, hvor der citeres en som regel død person. Vi har det med først at sætte pris på, hvad folk har sagt, når de er døde, måske fordi de nulevende mennesker, der påstår at sige noget fornuftigt, er politikere, og dem tror vi kun sjældent på. I dag vil jeg så bygge ugens kristne pointe på to gajol citater:
„Den, som ikke kan det, han vil, må ikke det, han kan.“ (citat: Michelangelo)
Egentlig lyder det jo ret begrænsende, for hvad må man så? Jeg tror imidlertid, at jeg har fundet den rigtige fortolkning, og der mangler rent faktisk et ord i sætningen; ’nøjes’. Den, som ikke kan det, han vil, må ikke nøjes med det, han kan. Den er til dig og mig. Vi skal ikke nøjes, men drømme store drømme for både os selv og andre. Gør vi ikke det, bliver verden, Danmark, dit hus halvt så fedt, som det kunne være.
Nu er det jo bare så hårdt og svært og trættende og så videre at skulle blive ved med at se lyst på alle ting. Ja, det er rigtigt, at det kan være svært, og det har jeg også snakket om her før, men men men. Blå gajol har svaret:
„Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan.“(citat: Ralph Waldo Emerson)
Den nogen, der tales om her, er Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. De tre eneste i hele verden, der kan udnytte dit potentiale fuldt ud. Du skal ikke nøjes med det, du kan, men lade dem tage dig et skridt videre.