Temadag om Alpha
Dansk Oase, Menighedsfakultetet og Dialogcentret er gået sammen om at holde et arrangement om karismatisk kristendom og kirkelig voksenundervisning med specielt fokus på Alpha-kurserne.Dele af de traditionelle grupperinger har beskyldt Alpha for at være bl.a. sværmerisk og overfladisk, mens den karismatiske fløj har set Alpha som en fantastisk mulighed til at få nye mennesker ind i kirken. Nu er de forskellige fløje så gået sammen og indbyder til en dag, hvor de forskellige grupperinger kan mødes og tale sammen samt inspirere hinanden.
Ved temadagen medvirker bl.a. Jens Linderoth fra Dialogcentret, Bess Serner-Pedersen fra Alpha Danmark, Mie Skak Johanson fra Dansk Oase og Hanne Juul Jacobsen fra KFUM og KFUK.
Temadagen foregår på Menighedsfakultetet i Århus fredag d. 30. april.