Fabi er BDMs albanske link
Ung albaner uddanner sig på Diakonhøjskolen i Århus for at arbejde for den nye (danske) lutherske kirke i AlbanienFabi er en albansk pige, som går på Diakonhøjskolen i Århus.
Hendes rigtige navn er Fatbardha Ndregjoni eller noget i den retning, for på albansk har man ikke færre end 34 bogstaver, og en del af dem har vi ikke i vores alfabet.
Så det er meget forståeligt, at hendes danske samarbejdspartner, BDM, har valgt at kalde hende Fabi.
Grunden til, at Fabi er på Diakonhøjskole et halvt år er, at hun arbejder for den nystartede lutherske kirke i Albanien. Den opstod i kølvandet på kommunismens sammenbrud for ca. ti år siden.
– Under kommunismen var det forbudt at have en religion. Min bedstemor var troende, og hun gjorde ofte korsets tegn for sit ansigt og bryst. Men jeg fik altid strenge ordrer om ikke at fortælle det til nogen af frygt for de kommunistiske myndigheder, fortæller Fabi.
– Min far er derimod muslim, som mange albanere. Det var også forbudt, men han var ikke praktiserende muslim og havde derfor ingen problemer.
I dag kommer han i vores kirke, fortæller Fabi.
oprettede kirke
Under kommunismen havde Dansk Europamission kontakt med kristne i Albanien, og efter kommunismens sammenbrud var missionssekretær Ankjær Poulsen med til at starte kristent arbejde op i Tirana. Senere, da han skiftede job, fulgte arbejdet med over til Brødremenighedens Danske Mission:
– Først var der kun en masse kvinder og børn, fortæller Fabi. Men arbejdet voksede, og i dag kommer der mange i kirken. Især kommer der rigtigt mange unge til forskel fra de kirker her i Danmark, jeg har besøgt.
– Hvorfor kommer unge hos jer i kirke?
– Jeg tror, det er fordi, det er et behov hos os. Hos jer er det bare en tradition, men hos os er det sådan, at vi har brug for at komme i kirke, fortæller Fabi.
Kirken har nu menigheder i ni forskellige byer, men det er kun i Tirana, man råder over en bygning. Den har dog flere gange vist sig for lille.
– Til påskegudstjeneste var der f.eks. 250 i kirke, og man var nødt til at leje et hotel, fortæller Knud Erik Lykke, som ni gange har besøgt kirken i Tirana. Han er nemlig aktiv i Skive Ys Mens klub, som har støttet med en masse materialer.
Selv blev Fabi involveret i den kristne kirke ved, at kirken søgte en medarbejder.
Hun havde taget en social eksamen på Universitetet, og fandt på den måde ud af, at der lå et kristent arbejde i nærheden af, hvor hun boede.
Hun søgte jobbet og blev antaget til at arbejde med børne- og ungdomsarbejde.
På den måde begyndte hun at komme i kirken, og BDM i Danmark sørgede for, at hun kunne få en uddannelse på Diakonhøjskolen i Århus, hvor hun har været siden januar.
– Jeg har lært mere på de få måneder, end jeg har lært gennem fire år på universitetet, siger hun taknemlig.
Det har været spændende at være i Danmark, men hun er også glad for at skulle hjem igen til familien og vennerne.
– Danskerne er meget venlige, men det er sandt, at I er lidt mere reserverede, end jeg er vant til fra mit land, indrømmer hun.
Hun håber, at mange danskere vil komme på besøg i det smukke Albanien, for det betyder meget for de arbejdsløse albanere, at de kan tjene lidt på turisterne. Og Albanien har stadig lang vej til samme levestandard som resten af Europa. Men landet er kun på fire millioner indbyggere, og derfor betyder hjælpen udefra rigtigt meget for hele landet.
