Fire personer døbes for åben skærm
Danmarks Radio transmitterer tv-gudstjeneste fra Pinsekirken i Århus på søndag med dåb og forbønPinsekirken i Århus har haft besøg af DR1s kameraer og sender en times gudstjeneste pinsedag med prædiken, lovsang, dåb og bøn for syge. Det hele blev optaget i søndags.
Pastor i Pinsekirken, Frede Rasmussen, prædiker. Pastor Bergur Skovgaard leder mødet og slutter af med en direkte opfordring til seere, der ønsker forbøn, om at lægge sin hånd på brystet, mens han beder Guds helbredende kraft komme.
– Vi var omkring 130 personer til mødet i søndags, da gudstjenesten blev optaget. Det blev en fantastisk oplevelse. Alle kom til tiden, og der var en lovsang og hengivelse ud over det sædvanlige i kirken.
Vi er spændte på seernes reaktioner og håber, vi får en rigtig god respons, fortæller Bergur Skovgaard.
Fire personer skal døbes foran åben tv- skærm, tilføjer han.
Det er et særligt ønske fra Danmarks Radio, at årets pinsegudstjeneste skal sendes fra en pinsekirke.
Gudstjenesten sendes pinsedag fra kl. 14.00 – 15.00.