Pinse-udsmykning: 12 billeder af Helligånden
Den kendte smykkedesigner Winnie Dolva har vovet sig ud på en ny boldgade. Hun har fået en opgave i Københavns Frikirke – Apostolsk Kirke på Filippavej, der består af tolv billeder, der skal beskrive Helligånden – i kobbertråd og metal.
Det håndværk kender hun, da hun i mange år har undervist på mange forskellige aftenskoler i smykkefremstilling. Det nye for hende er, at hun som baggrund har malet billederne i pastelkridt.
Billederne bliver sat op til pinse og vil første gang kunne ses i forbindelse med gudstjenesten på Filippavej søndag den 30. maj kl. 10. Winnie Dolvas billeder kan også ses en gospelaften. Næste gang er søndag den 6. juni.