KFUM&K indfører pædofili-tjek

Nye ledere i KFUM & KFUK skal fremover give tilladelse til, at organisationen må tjekke, om de er dømt for seksuelle overgreb mod børn og unge.Lederne skal skrive under på, at KFUM & KFUK må indhente den såkaldte børneattest i Det Centrale Kriminalregister.
Beslutningen om at indføre pædofili-tjek af nye medarbejdere blev for nylig truffet af KFUM & KFUK’s hovedbestyrelse.
– Det er selvfølgelig, fordi vi tager kraftigt afstand fra seksuelt misbrug af børn og unge, men det er også for at beskytte ledere mod mistanke, siger formand Kaja Petersen.
– Men lige så vigtigt er det, at en almindelig ansvarlig opførsel og nogle samværsregler kommer på dagsordenen i foreningerne, siger hun.
– ole