Brug for din forbøn
Denne leder-artikel henvender sig kun til læsere, som tror på, at det nytter at bede om noget konkret.
For den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og belønner dem, som søger ham. (Hebræerbrevet 11,6)
Så alle, der mener, at bøn kun er noget, der sker i os, og som forandrer os selv, behøver ikke læse det her.
Alle der kun ber abstrakt og uden klart at sige, hvad de ønsker, fordi de frygter, at de alligevel ikke får, hvad de ønsker – farvel med jer. Jeres bønner hjælper alligevel ikke.
For vi skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden skriver Jakob i sit brev (kap. 1,6). Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren, tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.
Hvor mange er vi nu tilbage…?
Så er der alle dem, der nok tror at Gud hører bøn – men som alt for let kommer i tvivl, om det nu også er Guds vilje. Det er de frygtsomme kristne, som allerede inden de har sagt amen takker Gud for, at de ikke får det de bad om.
De vil så nødig ulejlige deres småtskårne gud og de fatter ikke, at de netop derved bedrøver vores gavmilde Far.
De – og vi alle – har brug for at læse, hvad Johannes skriver i sit 1. brev kap. 5,14: Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, så hører han os.
Nu spørger jeg så: Er det mon Guds vilje, at søgende danskere skal finde Ham? – Ja? Hans hjerte banker jo for dem.
Kan Gud bruge os, selv om vi ikke er perfekte? – Ja?
Når Udfordringen i uge 34 har en annonce i et landsdækkende kuponhæfte for at give et kontaktpunkt til levende kristendom, er det så noget, vi frimodigt kan bede Gud om at velsigne med mange svar? – Ja, det tror jeg bestemt.
Pyt med, om vi nu kun er få tilbage om at bede, for Jesus siger: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. (Mattæus evangeliet 18,19) Mon ikke, der er et par stykker, der be om masser af svar?
Bøn flytter nemlig noget!
