– Min mor drikker for meget

Kære ’Pige under afklaring’

Tak for dit brev. Jeg kan godt se, du er i klemme. Hvis din mor har drukket længe, har du været i den samme klemme hele tiden, men først nu, hvor du begynder at selvstændiggøre dig, mærker du den for alvor. Jeg vil gerne prøve at give dig et godt råd. Allerførst vil jeg give et par overordnede tanker, som måske kan hjælpe dig til at få lidt perspektiv på din situation.
I Danmark findes der efter almindelige skøn 500.000 mennesker, som drikker for meget alkohol, og 200.000 personer, som har et decideret misbrug af alkohol. Så din mor er ikke alene om det, og som du sikkert kan forestille dig, så er der flere hundrede tusinder, som er voksne børn af alkoholikere, ligesom du selv er. Bl.a. Blå Kors i Danmark har undersøgt hele dette område, hvis du er interesseret, kan du læse mere på feks. www.tubadanmark.dk, hvor de fortæller mere generelt om voksne børn af misbrugere. TUBA skriver feks.: (se boxen).

Mere om hvad der kan præge børn af alkoholmisbrugere

Du skriver, at ’der er ingen der ved det, sådan rigtigt’. Og netop loyaliteten og skjultheden er noget af det, som du bliver nødt til at gøre op med og begynde at gøre noget andet i stedet for.
Når der er en misbruger i familien, har alle travlt. Det har du sikkert også haft. I dag bruges termen med-misbrugere om familie og kolleger og venner, og hvem der nu ellers er i en misbrugers omgangskreds, og som hvirvles med ind i misbrugerens kultur. Børn er tilbøjelige til loyalt at dække over familiens problemer og bliver forældrenes støtter, og dermed skifter de rolle fra at være børnene i familien til at være de voksne i familien. Så meget for den barndom. Du synes at være ved at opdage noget af jeres familiedynamik, nu du er kommet på afstand. Og det kan vel være noget af et chok at vågne op til.
Prægningen fra barns ben, at der er brug for min hjælp, og at jeg må tage ansvar, leder lige frem til en tilværelse præget af overansvarlighed i forhold til andre. Jeg synes, jeg ud af dit brev kan læse, at du er ved at ville gøre op med den rolle og i stedet vil begynde at overveje at tage dig selv og dine egne behov mere alvorligt.

Jeg læste et sted én, der skrev: Giv ikke op – giv tid til dig selv! Så det vil jeg gerne give videre til dig.

Hvad kan du gøre

Du skriver ikke noget om din far og om eventuelle søskende. Hvis de er der, kunne du måske begynde at dele noget af din gryende indsigt med dem. Ligesom dig, så mærker de fleste børn af alkoholikere først sig selv og deres egen verden, når de skal til at flytte ud, og især når de selv skal til at stifte familie. Heldigvis er der så mange, der ligesom dig, begynder at bede om hjælp. Dette er i sig selv et ’mønsterbrud’ til det bedre, for mange har ikke kunnet regne med forældrenes støtte og bliver derfor voksne for tidligt og vil hellere udholde besværlighederne end bede om hjælp, for de tror ikke på, det er muligt at få hjælp. Jeg vil foreslå dig at blive ved med at søge hjælp, undersøg feks. tilbuddene fra TUBA og Al-AAlnon. Der er også en god hjemmeside, som hedder www.hope.dk, som Blå Kors også står bag. Der er både gode råd og mange, mange bevægende livsfortællinger, som er både smertefulde, men også gode at spejle sig i.
Din mors forsøg på at få dig tilbage i rollen som hendes hjælper ved at true med selvmord lyder til at have sat det hele på spidsen for dig. Selv om det ikke er første gang, jeg hører om den model for kommunikation, så synes jeg stadigvæk, den er frygtelig manipulerende, og jeg bliver mere end noget andet vred over det. Du virker mere til at blive usikker og bange, og det er forståeligt nok, hun er jo din mor. En af modforestillingerne er, at hun, skønt hun er voksen, fortsat vil have dig som sin mor og dermed fortsætte med ikke at tage ansvar for sit eget liv. Hun gør dig ansvarlig.
Et barn har ikke muligheden for at sige nej til det ansvar og dermed den forbundne skyld – som hos barnet mest udmønter sig som følelse af skam. Men du er ikke et barn, du er en voksen pige på 19 år og skal jeres forhold flytte sig, så er det dig, som må flytte dig. Det er det, som på engelsk hedder ’tough love’, fast kærlighed. Din mor har selv ansvaret for sit liv, og du har kun ansvaret for dit eget liv. Du kan ikke redde hende fra sig selv eller leve hendes liv eller være hendes livs indhold. Det er tid til at sige farvel til den gamle, udtjente model for samspil og erkende, at du ikke kan skaffe dig en god og helsebringende familie, lige meget hvor meget du forsøger. Der er meget smerte og sorg og vrede og alt muligt forbundet med det, men det er den eneste vej frem.

Afsluttende

Jeg er opmærksom på, at jeg kan lyde noget brutal. Det kan skyldes, at jeg har været mange år i branchen. Jeg tror, et besøg i en gruppe for pårørende til alkoholikere vil gøre mere godt for dig end mange bøger og velmenende brevkasseredaktører kan. Dér modelleres ofte kærlighed og sandhed på en frigørende måde. Din mor handler sandsynligvis ikke ud af ondskab, hun forsøger blot, så godt hun kan, at få sit liv til at hænge sammen.
Da du læser Udfordringen, har du sikkert også et personligt gudsforhold eller i hvert tilfælde et ønske om at få det. Jeg vil opmuntre dig til at trænge ind i dybden af Guds forældreskab. Det er min erfaring, at det er en stor, stor hjælp at finde sin indre fred i fællesskabet med Gud forud for mødet med de mange skuffelser og tab, som din barndom og ungdom med stor sandsynlighed har indeholdt. På www.retraete.dk kan du læse om mange og overkommelige muligheder for at få hjælp til at finde ind i denne stilhed og den kvalitet af relation, som virkelig kan bære dig igennem.
Jeg vil ønske dig Guds hjælp og velsignelse på din fortsatte vej
Mange hilsner
Peder Poulsen