Kun en begyndelse
I har taget imod Kristus Jesus som Herre; derfor skal I også være Ham lydig og leve jeres liv i troskab mod Ham. Vær rodfæstede i Ham og byg på Ham! Stå fast i den tro, I fra begyndelsen blev oplært i. Lad jeres liv fyldes af glæde og taknemmelighed over alt det, Jesus har gjort.
Lad ingen ødelægge jeres tro og glæde med filosofiske spekulationer og tomt bedrag, som ikke bygger på kristus, men på menneskelige traditioner og dæmoniske åndemagter. For i Kristus har vi Guds fuldkommenhed i menneskelig skikkelse. Derfor har vi i Ham fået livet i al dets fylde. Han er den højeste hersker, og alle andre magter og myndigheder i universet er underordnet Ham. (Kol. 2,6-10)
Det kan ikke siges ofte nok eller højt nok, at det at blive en kristen kun er en begyndelse, og hvis du har forventet, at omvendelsen skulle kunne løse alle dine problemer, så er der en rimelig chance for, at du allerede nu er desillusioneret og temmelig træt af alt, hvad der har med kristendom at gøre. Her kommer så budskabet, igen højt og tydeligt, og oprindelig skrevet til de kristne i Kolossæ:
»I har taget imod … derfor skal I også være«.
Nu må du være helt på det rene med, at en omvendelse ikke virker som en trylledrik, der kurerer alt. At tage imod Jesus betyder ikke, at økonomiske sorger automatisk forsvinder, uanset hvad de falske prædikanter i USA så end måtte love. Der er ingen garanti mod gigt, hovedpine, kræft eller hjerteanfald. Det får heller ikke den konsekvens, at du pludselig bliver isoleret i forhold til den virkelige verden med dens lidelser, dens sult og dens uretfærdighed. Tværtimod, du vil blive ledt lige ind i den, fordi den virkelige verden er Guds verden, og det er der, Guds folk må være, dér – ved »fronten« – hvor tingene sker.
Nogle gange undrer jeg mig over, hvad mennesker egentlig har forventet af det at blive kristen, fordi nogle af dem i det næste øjeblik klager over, at de »ikke føler noget mere«, at livet ikke har forandret sig, eller at »det hele er lige så besværligt«. Måske tror de, at det at begynde et liv med Jesus er ligesom at gå ind i en slags åndeligt Disneyland; man betaler sin entre, går gennem tælle-apparatet, og derefter bliver alle drømme opfyldt; alt, hvad der er grimt og modbydeligt, er forsvundet for altid, og alt er rent og pænt og uskadt. Selv sørøvere er gemytlige og harmløse mennesker, og de værste farer er bortcensurerede!
Muligvis understreger prædikanter ikke tilstrækkeligt, at kristenlivet ikke bevirker, at man bliver immun overfor al nød og alle besværligheder. Og når vi først én gang har bekendt os som kristne, så vil Djævelen selvfølgelig sikre sig, at hans tungeste artilleri bliver sat ind mod os.
Tilgiv mig, at jeg har beskrevet kristenlivet i så mørke farver, men det er umuligt at give en præcis beskrivelse af mere end en enkelt side på så lidt plads. Men I kristne, som vakler eller tvivler, og som ikke kan forstå, hvorfor Gud ikke har grebet ind og bragt orden i det rod, der er i jeres liv I må lægge mærke til Paulus formaning: »I har taget imod … derfor skal I også være«. Måske er det ikke det, at Gud ikke har grebet ind, men det, at I ikke har grebet ud efter og tilegnet jer dette budskab.
Cliff Richard (1940- ) blev født i Indien, hvor han boede til han var otte år. Da familien flyttede tilbage til England, begyndte Harry Webb, Cliff Richards oprindelige navn, at synge i diverse grupper.
I 1958 sagde Harry Webb sit job i en radio- og tv-forretning op og blev professionel kunstner under navnet Cliff Richard. Siden da har Cliff været en af de største stjerner inden for popmusikken.
I 1966 blev Cliff en kristen, og han har på en særlig måde formået at forene en stærk tro med et liv som superstjerne.
Artiklen her er fra bogen JESUS dig og mig udgivet af Forlaget Scandinavia i 1988.
