H.C. og Jesus finder sammen på ny dvd
Tre af Jesu lignelser og fire af H.C. Andersens eventyr er filmatiseret på ny dvdI 2005 er det 200 år siden, H.C. Andersen kom til verden. Det markeres med en lang række arrangementer i hele landet, men Danmarks Kirkelige Mediecenter har allerede taget forskud på begivenhederne.
På en ny dvd, som mediecentret står bag, sammenholdes fire af H.C. Andersens eventyr med tre af Jesu lignelser. Dermed bliver det tydeligt, at de to har mere til fælles end bare evnen til at fortælle en god og medrivende historie. Mange steder i Andersens eventyr er det nemlig ganske oplagt, at forfatteren har ladet sig inspirere af Bibelen. Mest tydeligt er det nok i eventyret Svinedrengen, som har meget til fælles med lignelsen om den fortabte søn.
Skuespilleren Caspar Koch giver de gamle fortællinger liv, bl.a. med dukketeater og en række filmklip, som er optaget i Den Gamle By i Århus.
Dvden Med næse for lignelser er primært rettet mod 3. og 4. klassetrin i skolerne og kirkernes minikonfirmander, men der er også tænkt på det kirkelige børne- og ungdomsarbejde generelt.
Materialet indeholder en booklet med inspiration til filmen, men ingen færdige løsninger. Hele ideen med filmen er nemlig ikke at give færdige svar, men at være tankevækkende. At vække fantasien.