Sidst men ikke mindst
Verdensberømt engelsk
sanger og sangskriver
Og han lod Isaj og hans sønner hellige sig og indbød dem til ofringen.
Da de kom, og han så Eliab, tænkte han: Visselig står nu Herrens salvede for ham!« Men Herren sagde til Samuel: »Se ikke på hans ydre eller høje vækst; thi jeg har vraget ham. Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men Herren ser på hjertet«. Da kaldte Isaj på Abinadab og førte ham hen for Samuel; men han sagde: »Heller ikke ham har Herren udvalgt!« Isaj førte da Sjamma frem; men han sagde: »Heller ikke ham har Herren udvalgt!« Så førte Isaj de andre af sine syv sønner frem for Samuel; men Samuel sagde til Isaj: »Herren har ikke udvalgt nogen af dem!« Samuel spurgte da Isaj: »Er det alle de unge mænd?« Han svarede: »Endnu er den yngste tilbage; men han vogter småkvæget!« Da sagde Samuel til Isaj: »Send bud efter ham! Thi vi sætter os ikke til bords, før han kommer!« Så sendte han bud efter ham. Han var rødmosset, en yngling med smukke øjne og skøn at se til. Da sagde Herren: »Stå op, salv ham, thi ham er det!«
(I. Sam. 16,5b-12)
Her er en saltvandsindsprøjtning til enhver, der på forhånd har udelukket, at de er brugbare for Gud på grund af et dårligt arbejde eller en svag fysik. På Det gamle Testamentes tid var familiens yngste uvægerligt den sidste til at få overdraget ansvar. Han var den, der var optaget af det daglige rutinearbejde, som var for beskidt eller jordbundent for hans ældre brødre. At være den yngste betød at være nederst på rangstigen. Livet var hårdt. Og selv Samuel, en af Guds gammeltestamentlige »storheder«, drog forkerte slutninger.
Han var kommet for at udvælge den af Isajs otte sønner, som skulle efterfølge Saul som Israels konge, og han blev narret af sit førstehåndsindtryk og af, hvad samfundet sagde var vigtigt. Det var indlysende, at det måtte være den ældste. Social respekt, modenhed, erfaring, sikker fremtræden. Det var helt sikkert manden.
Beklager, Samuel, prøv igen!
Nå, så måtte det være den næstældste – eller den tredje- – eller den fjerdeældste … Ikke den mindste bror – det var latterligt. Han var ikke vasket og da slet ikke klædt på, så han kunne gøre indtryk. »Og hvad så?« hørte Samuel stemmen sige. »Det er ham, jeg skal bruge!« Det, Samuel lærte af dette Monty Python-agtige møde, og det, vi finder så svært at få ind i vores hoveder, er, at udseende og alt det, som socialt betyder så meget, ikke engang er listet på Guds spalte over aktiver. Godt udseende, begavelse, succes, rigdom, udadvendt væremåde og alt det andet kan meget vel være adgangstegnet til social opstigning, men ikke til Guds velsignelse. Lykkeligvis ser Han ind bag de overfladiske og ofte vildledende facader, lige ind til vores hensigter og fortrin. Et elendigt arbejde eller slet intet arbejde – en lille og tyk figur eller en stille væremåde er sagen uvedkommende. Den eneste egenskab, Han ser efter, er villighed til at give sig i kast med et hvilket som helst hverv, Han måtte give.
Nogle af de mest imponerende og fantastiske kristne, jeg har mødt, ville verden ikke kigge efter. Jeg lover dig, det er til skade for verden!
Cliff Richard (1940- ) blev født i Indien, hvor han boede til han var otte år. Da familien flyttede tilbage til England, begyndte Harry Webb, Cliff Richards oprindelige navn, at synge i diverse grupper.
I 1958 sagde Harry Webb sit job i en radio- og tv-forretning op og blev professionel kunstner under navnet Cliff Richard. Siden da har Cliff været en af de største stjerner inden for popmusikken.
I 1966 blev Cliff en kristen, og han har på en særlig måde formået at forene en stærk tro med et liv som superstjerne.
Artiklen her er fra bogen JESUS dig og mig udgivet af Forlaget Scandinavia i 1988.
