Vielse kræver ændring af Guds Ord
De profileringssyge politikere såvel som foreninger bør blande sig uden om folkekirkens indre forhold. Hvis homoseksuelle skal kunne vies, så skal Bibelen laves om, for der er intet belæg for, at mand+mand eller kvinde+kvinde er ét kød og at de skal være sammen som ægtepar, faktisk tværtimod kan man helt konkret sige med henvisning til Romerbrevet kap. 1 m.fl.
Et vielsesritual i den kristne kirke må selvfølgelig være funderet på den kristne lære. Den danske folkekirke er bygget på den evangelisk lutherske kristendom. Dvs., at den ifølge Luthers principper må være helt i overensstemmelse med Bibelens skrifter (sola scriptura).
Mon ikke Gud helt fra begyndelsen af vidste, at hvis mennesker var seksuelt afholdende indtil det første ægteskabelige samliv mellem mand og kvinde, og de efter ægteskabets indgåelse holdt sig seksuelt inden for dette ægteskab, så mindskes risikoen for HIV-smitte og andre kønssygdomme?
(Forkortet, red.)
Mogens Tilsted Christensen
Sognepræst, 430 Hvalvík
Færøerne