Reformatoren – en katastrofe eller …?

Munken og præsten Martin Luther er aktuel i kraft af ny spillefilm og nye bøger om ham. Her omtales og vurderes fire af bøgerneMunken, præsten og reformatoren Martin Luther er i en nyere biografi blevet kaldt „en katastrofe i den vestlige civilisations historie“.
Lohses Forlag har lanceret en serie af kirkehistoriske værker, og det bind, der omhandler Luther, har ikke uventet et helt andet syn på reformatoren.
Heri bliver det i opposition til den ovenfor citerede dom fremhævet, at Luther blev primus motor i en bevægelse, der gjorde op med magtmisbrug og falskhed i den bestående kirke, og som gjorde kirken mere enkel og vedkommende for det almindelige menneske – hvilket blev udmøntet i en teologi, der siden har været til personlig inspiration for millioner af mennesker.
Bogen Luther og hans verden er skrevet af Graham Tomlin, der underviser på Wycliffe Hall i Oxford og er tilknyttet det berømte universitet samme sted.

Hans bog om Luther er en levende og spændende beretning om et menneske, der desperat søgte en nådig Gud – og fandt ham. Men det er også en beretning om et menneske, der måtte kæmpe det meste af sit liv med tvivl og anfægtelser og mod alle, der var uenige med ham i hans bibelforståelse.
Det gør historien om Martin Luther til en historie om en mand, der ofte kom i konflikt med kirken og med samfundet i det hele taget – en mand, der derigennem også afslørede sig som et menneske, der kan tage fejl, ja, grueligt fejl; her kan man blot minde om hans hadske angreb på jøderne i 1543.
Tomlins bog går altså ikke uden om det, der er negativt og kan kritiseres hos Luther, hvilket er med til at gøre hans billede af Luther troværdigt.

Positiv over for Luther og reformationen er sognepræsten Bruno Rasmussen også i sit hæfte, der har hentet sin titel fra „den mest lutherske“ salme, Nu fryde sig hver kristen mand: … og springe højt af glæde.
Skriftet er tænkt som et studieoplæg, hvorfor hvert kapitel afsluttes med spørgsmål til eftertanke og samtale. Et af de mere „drilske“ lyder: „Luther forkaster såvel paven som kirkemøderne som øverste autoritet blandt kristne. Hvad sætter han i stedet?“ Ellers er de enkelte kapitler bygget op omkring et centralt tema med en kort gennemgang af en periode i Luthers liv og af en relevant bibeltekst.

Det er altså begrænset, hvad der er af kritik af Luther i de to først omtalte bøger.
Til gengæld bliver Luther og hans „religion“ kritiseret sønder og sammen af katolikken Johannes Zornhagen i bogen Stemmer fra Reformationstiden. Angrebene på Luther og hans lære er så voldsomme, at det ind imellem kniber med sagligheden, men Zornhagen har fremdraget nogle „ømme punkter“ i lutherdommen og fastholdt presset på dem til smertegrænsen.
Opgøret er i høj grad begrundet i den lutherske kirkes åndeligt miserable tilstand i dag. Zornhagen peger med slet skjult sarkasme på, hvor uvidende og fuldstændig ligeglade nutidens unge er, når det gælder kirke og kristendom.
Grunden til, at den danske folkekirke er blevet tømt for liv og „fyldt“ af „Kristus-fornægtere“ skal findes hos Luther, mener Zornhagen.
Retfærdiggørelseslæren misforstået
Det hele begyndte med Luthers søgen efter en nådig Gud, en søgen, der førte ham frem til hans retfærdiggørelseslære: At du bliver retfærdiggjort af Gud ved tro og i kraft af Jesu gerninger, ikke på nogen måde på grund af de gerninger, du selv gør – du kan altså hverken gøre fra eller til for at blive frelst, andet end at tage imod Guds nåde. Det er meget nemt at misforstå og misbruge denne lære, for når du hverken kan gøre fra eller til og det derfor er lige meget med dine gode gerninger, hvad skal du så med dem?
Zornhagen mener, at alt sædeligt forfald i sin grund kan føres tilbage til Luthers retfærdiggørelseslære. Men det er selvfølgelig ikke Luthers hensigt. Det, han mener, er, at du ikke kan gøre dig fortjent til frelse gennem gode gerninger, men du gør gode gerninger for din næste, fordi du er frelst, dvs. fordi Gud har gjort „gode gerninger“ for dig gennem Kristus.

Et (andet) „ømt punkt“ er Luthers såkaldte to-regimente-lære, der havde til hensigt at fastholde en vis adskillelse mellem religion/kirke (tro) og politik/stat (magt). Sidstnævnte – den verdslige øvrighed – havde til opgave med magt og under trusler om straf at håndhæve loven, men skulle i øvrigt holde sig helt væk fra kirkens – det åndelige regimentes – vigtigste opgave: forkyndelsen (formidlingen) af Guds ord.
I kirken skulle der imidlertid ikke være nogen øvrighed, for alle skulle være lige. Det har siden med al ønskelig tydelighed vist sig at være en svaghed ved læren. For det første fordi den verdslige magt så uden problemer kunne tilrane sig en form for åndelig magt – hvilket allerede skete, mens Luther levede – og fx gennemtvinge indførelsen af Luthers lære. For det andet – lidt forenklet og populært sagt – fordi staten kunne indgå et for kirken ulykkeligt „ægteskab“ med kirken, hvor der ingen åndelig autoritet var til at forhindre en sådan alliance.
Eksempler på, hvordan politikken er gået i religionen er mange – og ulykkelige. Men om muligt endnu værre er det, at den manglende overordnede åndelige myndighed har resulteret i læremæssig rådvildhed og nedtur. Spørgsmål om, hvordan Guds ord skal forstås og forkyndes ret, har ikke kunnet besvares klart og med vægt af en ansvarshavende og teologisk kompetent instans. Følgen er som nævnt, at kirken er blevet tømt for liv og fyldt med konsekvente tvivlere og vantro.
Zornhagen er og kan som katolik næsten heller ikke være andet end meget voldsom i sin kritik af den lutherske kirke på den baggrund. Men tonen i bogen virker sine steder direkte bitter, så den i høj grad får karakter af et personligt opgør.

Ønsker man en helt anden indfaldsvinkel til Luther, kan man forsøge sig med bogen Luther – med egne ord af Per Ragnar. Man kunne ud fra titlen tro, det var en citatsamling eller korte uddrag af hans værker, men det er en roman! Den bliver præsenteret som en dagbogsroman, der begynder i 1505 og slutter i 1546. Den er uden dateringer, og jeg vil derfor snarere betegne den som en „udviklingsroman“ med en jeg-fortæller, der lægger stor vægt på tanke-livet – i den grad er den domineret af refleksioner og giver kun brudstykkevise glimt af, hvad der sker omkring fortælleren. Romanen er for så vidt udmærket uden på nogen måde at virke overbevisende som en bog, der kunne være skrevet af Martin Luther.

Vil man læse en god Luther-roman, hvor Luther-portrættet trods alt er mere overbevisende, skal det være dobbeltromanen Angst – Mod (1912-14) (siden 1915 udgivet med titlen Martin Luther) af den grundtvigske præst Jakob Knudsen (1858-1917).
Men som forberedelse eller supplement til den ganske fine Luther-film kan den nyeste bog, Luther og hans verden, så absolut anbefales.

Graham Tomlin:
Luther og hans verden
192 sider • 199 kr. • Lohse
Bruno Rasmussen:
… Og springe højt af glæde – om Martin Luthers liv og den kristne tro
63 sider • 75 kr. • Unitas
Johannes Zornhagen:
Stemmer fra
reformationstiden
157 sider • 159 kr.
Queenswood
Per Ragnar:
Luther med egne ord
196 sider • 249 kr. • Lohse