Tænk, hvis man var rumpen
Jeg er ikke god til at være glad for min mave. Og det er ikke kun, fordi jeg synes, at jeg har topmave. (Jeg bestemmer mig dagligt til at lave mavebøjninger, men udsætter det altid til dagen efter
)De fleste har ting ved deres krop, som de måske godt kunne tænke sig anderledes. Den er nemlig ikke perfekt. Men ville vi ligefrem undvære den del? Nej tak!
Jeg ville aldrig kunne undvære min mave. Vi ville heller ikke kunne undvære vores ører. Eller vores rumpe.
Men sådan er der faktisk mange, der tænker. Det gør jeg tit selv. I de fleste kirker er der folk, som vi tænker, vi kunne undvære. Det ville ikke gøre den store forskel, om de var der eller ej. Det ville sikkert også være nemmere, hvis ikke de var der.
Vi glemmer nemt, at menigheden og kirken er en krop. Hver person er en uundværlig del af kroppen. Ikke alle dele er lige pæne eller synlige, men ikke desto mindre er de vigtige. Uden dem ville kroppen ikke kunne fungere, og den ville ikke være komplet.
Jeg kan nemt nævne fem mennesker i min kirke, som jeg kan tænke er undværlige. Og måske tænker de, at kirken ville være et meget bedre sted uden mig. Men sådan er det ikke. Vi har en helt bestemt funktion på kroppen og i kirken.
Derudover siger Bibelen, at de kristnes kærlighed til hinanden skal vise verden, at de er efterfølgere af Jesus. Der er mennesker, som kan være svære at elske. Og måske har Gud sat lige netop dem mellem os, for at vi skal lære, hvad det virkelig vil sige at elske. Vi skal elske andre, fordi Gud elsker dem, og værdsætte dem, som om de var en uundværlig del af vores egen krop.
Hvis én person lider, så lider de andre også. I teorien. Men ofte ignorerer vi dem, der har brug for at blive lyttet til eller for lidt ekstra omsorg, fordi vi har travlt med vores egne liv. Det kommer jeg tit selv til. Vi har travlt med at udvikle os selv og skabe vores egen livshistorie. Men i virkeligheden har Gud kaldet os til at lægge vores liv ned for andre. Vi skal elske andre, ligesom os selv. Det er ret meget, vi skal elske!
Rumpen er ikke lige pæn hos alle. Men hvordan skulle jeg kunne sidde ned uden? Vi har brug for alle de mennesker, som er en del af kirken. Blot fordi de ikke passer ind i vores billede af vores kirke, passer de perfekt ind i Guds billede af kirken. Det er nemlig en hel krop.
Prøv at udfordre dig til selv til at vise en person i kirken, som du ellers har svært ved at elske, kærlighed. Og prøv at tænke på denne person som en del af kroppen, nemlig kirken.
