Det der sorte under neglene

Det er for vildt at sidde i sin bil og cruise ud ad landevejen med vind i håret, max. volumen på anlægget og venstre albue halvt ude af vinduet. Nu tror du måske, Lotto-heldet har tilsmilet mig, og at drømmebilen holder hjemme i garagen. Desværre er virkeligheden en gammel øse med begyndende rust og hang til hyppige visitter hos mekanikeren.Så er der dømt kedeldragt og olie under neglende. To ting i tilværelsen, som aldrig har været min kop te. Det er, som om mine kontor-fingre aldrig rigtig har lært det med skruenøgler og værktøj. Som om de vender helt forkert, når de kommer i nærkontakt med topnøgle nr. 14. Og så er der det sorte, som gamle biler nærmest er fyldt af. Olie, som kiler sig fast under neglene. Ubehageligt.
Heldigvis er min far ikke så bange for det sorte. Han er mekaniker og føler sig nærmest halvnøgen, når neglebørsten har skrubbet det sorteste af neglene. Han er også god til det med biler, og min opgave er først og fremmest ikke at stå i vejen, når vognen er til service på fars værksted.
Han er også billig. Hvor andre mekanikere skruer bissen på, når regningen skrives, så kræver min far kun, at jeg med jævne mellemrum roser ham for det gode håndelag under motorhjelmen. Så bliver han helt blød i knæene. Og jeg slipper for det grove arbejde. Og det sorte under neglene.

Når jeg går en tur i byen, er der også chance for at få ubehagelige ting op under neglene. Alkoholikere, narkomaner, bumser og utilpassede indvandrere er nogle af de ting, mange er bange for at røre ved. Tænk, hvis de satte sig fast under neglene, så man ikke kunne slippe af med dem igen. Nej, så går vi hellere i en stor bue uden om og holder fingrene helt nede i lommerne.
Engang imellem dulmer vi samvittigheden og smider en tyver i indsamlingsbøssen, når der samles ind til Kirkens Korshær, Frelsens Hær eller andre, der godt tør røre ved samfundets udstødte. Så lader vi andre om det grove arbejde. Og det sorte, der kan følge med, under neglene.

Heldigvis er Gud ligesom min far. Han er ikke bange for det sorte under neglene. Hvis han var det, havde han aldrig samlet dig, mig og alle andre kristne op. Så var han gået i en stor bue udenom og sagt, at han som verdens skaber var for stor og fin til at røre ved sådan nogen som os.
Vi er nemlig syndere, som hver dag tænker, siger og gør ting, som Gud hader. Derfor var vi sølet ind i synd som den sorteste motorolie, hvis ikke Gud havde smøget ærmerne op, var vadet ud efter os og havde trukket os op af det lort, vi selv har plantet os i.
Han overlod ikke det grove arbejde til andre.