Kokasseguder og gyllebobler

Nu er det blevet muligt at anvende gylle til at fremstille toiletsæder. Dermed kommer der noget godt ud af noget skidt, hvorefter det gode kan bruges som underlag, når man sidder og producerer mere skidt, hvorefter der kan laves mere af det gode, som man kan bruge, når man skal lave skidt, som siden kan omdannes til….
Perspektiverne er enorme. Gyllen kan nemlig også bruges til at fremstille hovedpinepiller og trælim til spåntræ. Hvad kan det ikke ende med? Måske bliver Danmark et Gyllicon Valley, som tiltrækker højt kvalificeret arbejdskraft fra store dele af verden. Måske vil fremtidens landmænd i dagbladet Politiken fremover opfattes som helte frem for som miljøsvin. Og måske vil man på aktiemarkederne begynde at spekulere på, hvornår mon gylleboblen brister – med de konsekvenser det nu måtte have.
I virkeligheden er vi mange, som længe har været klar over gyllens velsignelser. Ikke blot giver den næring til jorden og i form af biogas varme til husene. På et tidligt stadium er den intet mindre end fremragende til at give børn (og voksne) sanseoplevelser. Har man en kokage ved hånden, behøver man ikke opsøge stort anlagte sanseudstillinger i byernes asfaltunivers.
Jeg mindes stadig med primitiv fryd, da jeg som barn med bare tæer løb rundt på min farbrors marker, sammen med hans køer. Når jeg fandt en kokasse af den helt rette konstistens – det vil sige med en tynd, sprød skorpe- så blev et dybtliggende urinstinkt tilfredsstillet, når jeg med begge fødder trådte op i kokassen. Den tynde skorpe brast øjeblikkeligt, og jeg sank langsomt ned i den lune kokasse, mens gyllen løb op mellem mine tæer. Sådan en dag var der intet, der kunne slå mig ud.
Sjovt nok omtales oplevelser som den ovenstående ikke i Bibelen. Man får nærmest indtrykket af, at kokasser og deslige har en negativ klang i de bibelske forfatteres univers. For eksempel var kong David i 1933-oversættelsen af Det gamle Testamente glad for, at Gud trækker ham op af det „skidne dynd“ og sætter hans fod på en klippe. Og i 1992-oversættelsen af Bibelen har Ebbe Kløvedal Reich fået sat sit aftryk med formuleringen „møgguder“ om det, der tidligere hed „afguder“. Måske vil man i den kommende hverdagsdanske udgave af Bibelen fra Det Danske Bibelselskab skrive „kokasseguder“.
Blot vil man så få det problem, at vi er nogle, der får positive associationer – ikke mindst hvis vi sidder på et toiletsæde, mens vi læser teksten.