Fadervor: Bønnen over alle bønner

Hver dag bliver Fadervor bedt af millioner af mennesker. I mange kirker en rituel bøn, som måske ikke altid bliver bedt af hjertet.

Ugens kronik af: Aage Olsen der oprindeligt er maskinarbejder og har været værkfører på Thrige-Titan i Odense og Aalborg.
I 70’erne oplevede han en åndelig fornyelse og sluttede sig til Pinsekirken. I 1999-2000 var han og hustruen Grethe på bibelskole i Mariager.

Optakten til Jesu undervisning om Fadervor er i Matt. 6, 5-8 en advarsel om ikke at bede som hyklerne, der bad for at demonstrere deres fromhed, eller som hedningerne der tror, at de bliver bønhørt for deres mange ord.
I Luk. 11, 1 var det disciplene som sagde: „Herre lær os at bede ligesom Johannes lærte sine disciple det.“ Ligesom i alle andre Guds ord, er der skjulte værdier/sandheder i Fadervor, som kun åbenbares, hvis vi søger og beder om Helligåndens vejledning.
Formålet med denne „analyse“ er ikke at føje noget til Fadervor, men at give en bedre forståelse af de 7 bønners indhold.
Vi starter med påkaldelsen: Vor Fader! Ordet falder os helt naturligt, for vi er jo hans børn. Men tænk på, at i Jesu mund dengang, var det et profetisk ord. For det var først ved hans død på korset, at vi blev forligt med Gud. 2. Kor. 5, 18-19. Lad os aldrig glemme, hvad det kostede ham, at forlige os med vor Fader i Himlen.

Ikke blot den første bøn, men også den vigtigste. Det opdager vi ved sammen med Johannes, at kaste et blik ind i den himmelske tronsal. Vi åbner døren som hedder Åb. Kap. 4, vi ser her Gud sidde på tronen i al sin herlighed. Omkring ham, 24 ældste og 4 forunderlige væsner, som dag og nat uden ophør siger:
Hellig, hellig, hellig
er Herren
Gud den almægtige,
Han som var
og som er og som kommer.
Og når de fire væsener giver pris og ære og tak til ham der sidder på tronen, og som lever i evighedernes evighed, falder de 24 ældste ned for ham der sidder på tronen, og de tilbeder ham, som lever i evighedernes evighed og de lægger deres kroner ned for tronen og siger:
Værdig er du
vor Herre og Gud
Til at få pris og ære og magt,
For du har skabt alle ting,
Af din vilje blev de til
og er skabt.
Af dette forstår vi, hvor vigtigt det er at tilbede og hellige Herrens navn. Ikke blot i himlen, men af alle hans skabninger, derfor også her på jorden. Så når vi beder denne bøn, involverer vi os med vore ord, vore handlinger, hele vort liv i tilbedelse og helligelse af hans navn.

Heller ikke denne bøn kan bedes, uden at vi engagerer os. For hvordan kommer Guds rige? Det kom med Jesus og det udbredes ved, at evangeliet forkyndes, for det er en Guds kraft til frelse Rom. 1, 16.
Og Jesu sidste ord til disciplene og dermed til os, som hans efterfølgere, var: Men I skal få kraft når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende. Ap. 1,8. Så lad os ikke blot bede, men arbejde med iver på Guds riges komme.

Når vi ser os om i denne fordærvede verden, ser opfyldelsen af denne bøn ud til at ligge langt ude i fremtiden. Men vor Gud er en almægtig Gud, og derfor har vi tro til at bede om hans indgriben i vort land, i vores by, i vores familie, og ikke mindst i vort eget liv, at vi får nåde og kraft til at vælge hans vilje frem for vores egen.

Denne bøn inkluderer alt, hvad vi trænger til i dette liv. Men når vi her lever i et velfærdssamfund, hvor der bliver taget hånd om de syge og de der ikke kan arbejde, er der måske mere grund til at takke Gud for gode kår, og at tænke på vores næste, som måske lever i et af verdens mange sultområder. Også der er der mennesker, som beder Gud om
dagligt brød. En bøn som vi kan være med til at opfylde, ved at sende dem hjælp af vore rigelige midler.

Igen må vi prise og takke Jesus, at han på korset sonede alle vore synder, så vi nu med frimodighed kan træde frem for Guds trone og bede denne bøn, som han vil opfylde, hvis vi også tilgiver vore skyldnere.

En bøn som mange har svært ved at forstå. Årsagen hertil skal nok søges i det græske ord peirasmós, som ifølge bibelleksikon kan betyde enten prøvelser eller fristelse. Ud af 9 oversættelser havde de 5 valgt ordet prøvelser, mens 4 oversatte med fristelse. Sidst nævnte kolliderer med al bibeltolknings gyldne regel: Skrift oplyser Skrift. For det hedder i Jak. 1,13: For Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Altså er det urimeligt at bede om, at han ikke skal lede os i fristelse. Bibelen på hverdagsdansk har forsøgt at gøre det forståeligt ved at kombinere sjette og syvende bøn således: Beskyt os mod det onde i fristelsens øjeblik. Men på den måde gør man vold på grundteksten, der ser således ud ord for ord i oversættelsen: Og ikke før os i prøvelser/fristelse (peirasmós). Men lad os nu for god ordens skyld se, hvad Studiebibelens teologer siger om sjette bøn: Ordet som er oversat fristelse, kan også betyde prøvelse. Vi skal bede om at blive sparet for de prøvelser, som bliver for store for os, men samtidig må vi være klar over, at Herren sætter os på prøve, for at vi skal vise vor evne til tjeneste og hvor hengivne vi er. (Citat slut)!
Da Jesus stod overfor sit livs største prøvelse, døden på korset, bad han i Getsemane have denne bøn. Mark. 14, 35-36. Og han gik lidt længere væk, kastede sig til jorden og bad om, at denne time måtte gå ham forbi, om det var muligt. Han sagde: Abba, Fader alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.
Lad os derfor, når vi beder Gud om at blive sparet for prøvelser, have samme indstilling som Jesus: Dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.

Vi kan bede om beskyttelse mod onde menneskers anslag, tyve, røvere, bagtalere, voldsforbrydere m.m. Vi kan også bede Gud om at fri os fra det ondes indflydelse i kulturen, undervisningssektoren, ja hele samfundslivet. Og da gør Gud os til medarbejdere i kampen mod det onde, så vi sammen med de hellige går ind i denne kamp. Ef. 6,12: Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndsmagter i himmelrummet. Når det drejer sig om djævelens personlige angreb med fristelser, forkerte tanker m.m. har Gud givet os et effektivt våben i Jak. 4,7. I skal underordne jer under Gud, og I skal stå djævlen imod, så vil han flygte fra jer.
Vi har ved denne gennemgang af Fadervor oplevet, at der gemmer sig mange aspekter bag bønnens enkle ord. Lad os aldrig „skøjte“ hen over denne mønsterbøn, men lad den være en inspiration til alle vore bønner til himlens Gud, ham hvem alt tilhører: Riget, magten og æren i evighed! Amen.