Jesus gør tunge byrder lettere

Martin Bergsø, præst i frikirken Bibelværkstedet på Nykøbing Falster, udlægger søndagens tekst

Hvad siger denne tekst dig umiddelbart?
„Kom til mig, alle I, som er trætte og overbebyrdede – og jeg vil give jer hvile“. Frem for alt viser dette udsagn, at Jesus har omsorg for os, og vil os det godt. Derfor er det også godt at være sammen med Jesus. Det er blevet en floskel, men tiden vi lever i er jo stresset og forjaget. Der er prestige i at have en overbooket kalender.
Hvem af os er ikke tit træt, og føler vægten af tunge byrder på egne skuldre? Så er det godt at komme ind i den hvile, kun Jesus kan give. I Luk. 10,38-42 læser vi, hvordan Martha havde glemt det. Hun var stresset og bekymret om end af et godt hjerte. Men hendes søster Maria var klogere, og satte sig derfor ved Herrens fødder, derfor valgte hun den gode del. Vi bør prioritere tiden sammen med Herren i vort lønkammer højere end alt andet, inklusiv vor tjeneste, så vil vi leve i den fred og glæde, vi og vore nærmeste ikke kan være foruden!

Jesus opfordrer mennesker, til at komme til Ham. Gælder det alle mennesker?
– Jesus døde for alle mennesker, men Han opfordrer ikke alle til at komme til ham. Derfor kan Han sige „Bort fra mig, alle I, som øver uret“ (Luk. 13,27), dømme farisæerne til helvede (Matt.23,31-33) samt støde dem der handler i egen vilje fra sig, til trods for, at de har gjort mægtige gerninger i hans navn (Matt.7,21-23). Det er ikke just nogen invitation.
Jesus siger til sine disciple, at Guds riges hemmelighed er givet til dem, men ikke til andre (Mark.4,11-12). Hvorfor er det sådan? Fordi Herren åbenbarer sig for de enfoldige og umyndige, men ikke for de forstandige og vise i egen indbildning, står der i vers 25 og 26.
Jesus opfordrer alle sagtmodige og ydmyge af hjertet til at komme og have fællesskab med ham. Ved at se på saligprisningerne og ve-råbene, får vi jo en meget fin fornemmelse af, hvem der får denne invitation, og hvem der ikke gør det. Man må være sulten, have en tørst og en længsel efter Gud, men er man åndelig mæt og selvtilfreds, skal man ikke forvente nogen indbydelse.

Er der ikke sorg og smerte, hvor selv Jesus ikke kan hjælpe mennesker?
– Nej, det tror jeg ikke. Sorg og smerte er en del af menneskets grundvilkår, og Jesus har ikke lovet at afskaffe disse to størrelser, men at Han vil, og kan, hjælpe os igennem nogle vanskelige processer er uomtvisteligt. Et dødsfald, en skilsmisse, alvorlig sygdom, og uretfærdighed, er jo hårdt for såvel kristne som ikke kristne, men med Jesus går det lettere end uden Jesus.

Hvad skal et menneske gøre for at komme til Jesus med sine problemer?
– Komme som det er, og ikke i ført en eller anden religiøs maske. Bartimæus viser os, at det er godt at være udholdende og ikke at lide af menneskefrygt (Mark.10,48), og han kommer i forventning til at Jesus vil hjælpe ham.

Vers 28 og 29 kan være svære at forstå. Hvad mener Jesus, når Han taler om åg og byrde?
– Det åg og den byrde, det er godt og let at bære, er dels at lide for navnets skyld. Enhver der har prøvet at aflægge vidnesbyrd om Jesus, når det virkelig koster noget, kender den fred og glæde der følger med, trods al modstad, sladder og bagtalelse. Derfor kan Paulus, der virkelig fra sin egen krop vidste, hvad det handlede om, skrive, at vi skal glæde os under alle forhold Filp.4,4).
– Det kan, paradoksalt nok, forekomme at være et åg og en byrde, at leve med en god samvittigheds pagt med Gud, for det at vælge et liv i Gudsfrygt, frem for menneskefrygt, vil altid medføre, at man er et får blandt ulve, hvilket ikke er nogen nem situation.
– I Ordsprogenes Bog 25,27 hedder det, „at søge egen ære er en tung byrde“! Jeg kunne godt forestille mig, at Jesus har noget sådant i tankerne, når Han siger, at de der er trætte og bærer tunge byrder, vil Han give hvile, blot de lærer af ham, og er sagtmodige og ydmyge af hjertet. Ikke just tidens modeord!

Det er en byrde at skulle retfærdiggøre sig selv, at skulle gøre sig fortjent til Guds kærlighed og menneskers applaus. Meget enklere at følge Jesu invitation, at ydmyge sig ind for Herren, at søge hvilen og glæden i ham, at miste sig selv for således at vinde sig selv, at nå frem til at kunne sige med Paulus: „ Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig“ (Gal.2,19-20). Når du ved, hvem du er i Kristus, behøver du ikke at lide af præstationsangst, for Han alene er din ære, din glæde og hvile.