Adventskirken synger julen ind

VANLØSE – Adventskirken i Vanløse indbyder onsdag den 15. december til årets julekoncert.I år leveres musikken af Fløngkoret og kirkens eget voksenkor Adventskoret.
De to kor vil præsentere et repertoire af julens mest kendte sange. Desuden vil baryton Thomas Sigh, akkompagneret af organist Peter Jensby Jensen fremføre julemusik.
Også de lokale FDF’ere medvirker med et krybbespil.
Arrangørerne lover desuden, at også gæsterne ved julekoncerten får lejlighed til at røre stemmerne og synge med på julens salmer.
Efter koncerten serveres der gløgg og æbleskiver.
– ole