Andrew Peterson Behold The Lamb Of God
Vi har fat i en unik og meget spændende jule-cd. Stilen er folk med en lille snert af country, der går igennem her og der. Alle sangene er med stille og rolige arrangementer, man beholder nogenlunde den samme stemning igennem hele cden. Der er mange passager med med akustisk guitar og strygere, hvilket giver tid i musikken til at reflektere over teksten, som er det, der i virkeligheden gør denne cd speciel. Teksterne er sungne fortællinger, der handler om julen set fra et bibelsk synspunkt. Andrew Peterson siger, at julen ikke begyndte med Jesu fødsel, men lang tid før: nemlig med profetierne fra Det Gamle Testamente, så derfor handler første sang om Moses og jødernes påskefest. Alle sangene har hver deres historie, og den sidste sang er udover at være titelmelodi også en pris til Jesusbarnet.
Det er en meget helstøbt cd. Den røde tråd skinner klart igennem fra først til sidst – både musikalsk og tekstmæssigt. Musikken er godt produceret og spændende at lytte til. Petersons stemme er også behagelig, men man kan dog til tider savne lidt mere udfoldelse og kant, der ville have løftet den helt til tops i mit jule-cd-univers. Dog vil jeg sige, at den herhjemme vil blive hørt mangen gang i december.
Det er en cd med nye, utraditionelle julesange med det traditionelle fyldestgørende budskab om Jesus. Suveræn at ha, når På Loftet Sidder…. bliver en tand for meget af det gode.
Den er klart anbefalelsesværdig.