Barn Jesus i en krybbe lå

Vores tidsregning begyndte i en krybbe i Betlehem.
I Lukasevangeliet kapitel 2 læser vi, at Jesus blev født i byen Betlehem. Og at Maria svøbte ham og lagde ham i en krybbe, fordi der ikke var plads til dem i herberget.

Polsk julekrybbe skåret ud af ét stykke træ.
Illustration fra bogen „Barn Jesus i en krybbe lå“

Faktisk ligger det ikke helt fast, hvad der forstås ved krybbe. For på originalsproget græsk kan krybbe også kort og godt betyde stald.
Det har næppe været en stald, som vi forestiller os den i dag. På egnen omkring Betlehem var det normalt, at man udnyttede naturlige klippehuler til beboelse for både mennesker og husdyr. Så det vil være oplagt at forestille sig, at Jesus blev født i en klippehule, i den afdeling, der var beregnet for husdyrene.
I dag er forskerne ret enige om stedet, hvor fødslen fandt sted julenat. Pilgrimme begyndte meget tidligt at valfarte til fødselsgrotten, og også i dag fremvises stedet, hvor Jesus blev født, i en grotte under Fødselskirken i Betlehem.
De første beretninger om pilgrimme, der besøgte Jesu fødested, stammer fra omkring år 200 efter Kristi fødsel.
Mange ønskede at se og dvæle ved stedet, men med datidens transportmuligheder var det selvsagt vanskeligt at nå frem, hvis man boede på den anden side af Middelhavet eller endnu længere væk.
Derfor begyndte de pilgrimme at samle klippestykker op fra grotten og tage dem med hjem. Her blev klippestykkerne muret ind i de lokale kirker, og på den måde fik mange flere kristne pludselig mulighed for i det mindste at se og røre ved en sten fra Jesu fødested.

Samtidig begyndte også kunstnere rundt om i den kristne verden at lade sig inspirere af fødselsscenen fra Betlehem.
Det ældste billede af Maria med Jesusbarnet er formentlig fra omkring år 200 og findes i Priscilla-katakomben i Rom. Her ses Maria sidde med barnet på skødet, mens de tre vise mænd er på vej ind for at tilbede den nyfødte frelser.
På andre samtidige kunstværker ses kun Jesusbarnet i en lille flettet kurv, mens en hyrdedreng knæler ned.
Først omkring år 340 vokser persongalleriet omkring krybben. For første gang er Josef med, der kommer flere hyrder, og englene fra marken er fulgt med hen til krybben.
Desuden er der kommet dyr i stalden. Oftest en okse og et æsel.
En af de mest berømt krybber var ikke som sådan et kunstværk, men snarere et juleoptrin.
Det blev sat i scene af Frans af Assisi, som i 1223 holdt julegudstjeneste for beboerne i byen Greccio nordøst for Rom.
Frans lånte dyr og staldinventar hos en lokal bonde, og juleaften samledes folk til gudstjeneste i en klippehule ude i skoven omkring en krybbe.
Der var dog hverken Jesusbarn eller Jomfru Maria til stede. Men det fortælles, at deltagerne syntes, de så et rigtigt levende barn i krybben, da Frans læste messen, og at der strålede et forunderligt lys fra ham.
Når Frans ikke havde lagt et barn i krybben, skyldtes det, at Jesus efter den katolske forståelse af nadveren allerede var til stede i brødet og vinen, som den lille menighed i skoven senere skulle dele.

I slutningen af 1300-tallet begyndte de første kunstnere at fremstille tre-dimensionelle julekrybber, som vi kender dem i dag.
Den første blev efter sigende lavet af den italienske billedhugger Arnolfo di Cambio på direkte opfordring fra paven.
Kunstværket blev placeret i krypten ved Santa Maria Maggiore-kirken. Siden bredte inspirationen sig til andre kunstnere, og efterhånden fik flere kirker deres egen julekrybbe.
Senere spredte traditionen sig også ud over kirkelige kredse. Især da kejser Karl III omkring år 1700 hjalp udbredelsen på vej.
Kejserens lidenskab for julekrybber var enorm, og han satte hele den kejserlige familie og tjenestefolket i gang med at modellere figurer og sy dragter.
Andre aristokrater fulgte trop, og med hjælp fra lokale håndværkere blev hele værelser i slotte og herregårde indrettet som julekrybber.
Ofte blev den lokale geografi og klædetradition inddraget, og de mest betydningsfulde personer kunne genkendes blandt de efterhånden rigtig mange personer rundt om krybben og stalden. Naturligvis stod den aristokrat, der havde bekostet hele udstillingen, tættest på krybben.

Snart bredte traditionen sig til det meste af det katolske Europa, og hvert land har udviklet sit helt eget særkende.
I Betlehem, hvor det hele begyndte, er der stadig tradition for, at figurerne udskæres af oliventræ. I Lapland er fårene udskiftet med rensdyr, og stalden afløst af et telt, mens man i Peru lader de hellige tre konger ride på lamaer.
Ofte er figurerne klædt i nationale dragter. Angiveligt som et symbol på, at juleevangeliet gælder alle mennesker i alle kulturer til alle tider.
Selv om krybberne med tiden er blevet mere og mere forskellige fra egn til egn, er der også træk, der gå igen på tværs af kulturer og landegrænser.
Naturligvis er centrum for enhver familie den hellige familie, med Maria, Josef og Jesus-barnet. Marias dragt er oftest udført i hvid, rød og blå som symbol på renhed, kærlighed og troskab. Desuden ses den blå farve som symbol på himlen, og den røde som symbol på jorden, fordi himmel og jord forenes i Marias barn.
Josef ses ofte i gult som et symbol på visdom, og violet som symbol på tålmodighed.
Ofte illustreres Josef som meget ældre end Maria, og han placeres et stykke fra hende som symbol på, at han ikke var Jesu rigtige far.
Jesus ses ofte med foldede hænder som den, der går i forbøn for hele jorden.
Dyrene anbringes tæt ved krybben for at beskytte barnet. Oftest er der tale om et æsel og en okse, og det tilskrives en profeti i Esajas’ Bog.
„Oksen kender sin ejer, æslet sin herres krybbe; men Israel kender ikke mig, mit folk fatter intet.“ Her refereres der til, at jøderne ikke accepterede Jesus som Messias.
Hyrder og lam spiller en væsentlig rolle i julescenen og i resten af Bibelen. Det var hyrderne, der først fik beskeden fra englen om den nyfødte konge. Én ses ofte med et lam på skulderen som et symbol på Jesu senere lignelse om den gode hyrde, der forlader 99 får for at gå ud og lede efter det ene lam. Desuden peger lammene fremad mod Jesus død som Guds offerlam.
Ifølge legenden var de vise mænd, der tilbad Jesusbarnet: Caspar, Melchior og Balthasar. Casper var etioper og har sort ansigtsfarve. Han symboliserer styrke. Melchior var kaldæer med let gulbrun ansigtsfarve. Han symboliserer visdommen. Og Balthasar er en ung græker med lys hudfarve og symbol på ungdom og skønhed.
Også engle går igen i hele Bibelen, ofte som budbringer mellem Gud og mennesker.
Således også julenat, hvor de desuden synger for på den jordiske lovsang.
Stjernen over stalden går igen i de fleste krybber. Som det himmelske øje, der lyser og ser ned på krybben og naturligvis som ledestjernen, der førte de hellige tre konger til stalden.

Traditionen har været længe om at nå til Danmark. Svenskerne var de første skandinaver, der tog den til omkring 1850, men Norge kom med omkring år 1900.
Samtidig dukkede også de første op i Danmark, dog uden for alvor at slå igennem.
Meget tyder dog på, at et gennembrud er nært forestående. Går man hylderne med julepynt efter i danske gavebutikker, vil man denne jul finde flere figurer, som kunne være trukket direkte ud af Bibelens juleevangelium.