– Kristne friskoler må gerne forskelsbehandle
Indtil en domstol har bevist noget andet, har kristne friskoler ret til ikke at ville ansætte praktiserende homoseksuelle som lærereTrusler om sagsanlæg og fratagelse af offentlige tilskud til kristne friskoler, som nægter at ansætte praktiserende homoseksuelle som lærere, vækker ikke uro i de kristne friskolers forening.
– Sagen bygger på en underlig tænkt situation, som aldrig har fundet sted, og som måske aldrig bliver aktuel siger Anne Marie Poulsen, der er forretningsfører i Foreningen af Kristne Friskoler.
Sagen begyndte at rulle, da Jyllands-Posten først på ugen kontaktede ti skoleledere på kristne friskoler og bad dem svare på, om de ville ansætte en praktiserende homoseksuel som lærer på deres skoler.
Det nægtede de alle, og det skabte omgående forargelse både i De Frie Grundskolers Lærerforening og i Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske.
Kort efter meldte flere politikere sig på banen og truede med at fjerne de kristne friskolers offentlige tilskud, hvis de fastholder retten til at fravælge homoseksuelle.
Men I 1997 fik Foreningen af Kristne Friskoler både Finansministeriets og det daværende Arbejdsministeriums ord for, at de kristne skoler hører under en særlig undtagelsesparagraf i den gældende Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Undtagelsesparagraffen tillader arbejdsgivere at se bort fra forbudet mod at fravælge for eksempel homoseksuelle, hvis det kan godtgøres, at en ansats seksuelle orientering, etniske oprindelse, politiske anskuelse eller religion har betydning for den ansattes evne til at udføre sit job.
Og det har det i relation til de kristne friskoler, mente altså begge de to ministerier.
– Vi siger jo ikke, at homoseksuelle er dårligere lærere end andre, det tror jeg bestemt ikke, de er. Men de kan ikke være de rollemodeller, vi ønsker på vores skoler, siger Anne Marie Poulsen.
– Desuden skelner vi naturligvis mellem mennesker med homofile følelser og praktiserende homoseksuelle, fastslår hun.
De kristne friskoler er langt fra ene om at henholde sig til undtagelsesparagraffen i loven.
De politiske partier benytter den samme paragraf, når for eksempel Venstre ikke vil ansætte en socialist i partiapperatet, siger Anne Marie Poulsen.
Forretningsføreren tror ikke, sagen havde fået den store opmærksomhed, hvis ikke den var kommet frem midt i en valgkamp.
– Det ser ud, som om nogle politikere gerne vil score billige point i den her sag, siger Anne Marie Poulsen.
Under alle omstændigheder kræver det en retssag, hvis det skal fastslås, om friskolernes praksis er i strid med loven. Og det kan blive vanskeligt at finde nogen til at anlægge sagen.
– Der har ikke været en eneste sag i de 33 år, der har været kristne friskoler, og måske kommer der aldrig én, siger Anne Marie Poulsen.
Hun tror heller ikke, risikoen ville være så stor, hvis der kom en retssag. Men hun erkender, at konsekvenserne er uoverskuelige, hvis friskolerne mister deres suveræne ret til selv at ansatte personale.
Senest har undervisningsminister Ulla Tørnæs meddelt, at hun ikke agter at gå ind i sagen.
