Nattergalen

Det må have været noget af et syn at se hele kejserens hof med den lille kokkepige i spidsen vandre ud af kejserens nydelige have og ned mod den dybe sø for at lede efter den lille nattergal, der sang så uudsigeligt smukt, at dens sang løftede mennesker op over dagen og vejen og op mod det himmelske, og som den lille kokkepige udtrykte det „Nattergalens sang er, ligesom min mor kyssede mig“. Smukkere kan det nok ikke siges.

Glemt var al jalousi, misundelse og mudderkastning hoffolkene og deres politiske partier imellem. Nu gjaldt der større og vigtigere ting. Det gjaldt selve livshåbet og de store spørgsmål om liv og død, skyld og synd, ja alt det skulle den himmelske fugl give svar på.
Længslen efter det fuldkomne drev dem af sted for at vinde håbet tilbage. Ja, det gjaldt selve meningen med tilværelsen om de kunne blive forløst og fatte sandheden. De måtte finde fuglen og bringe den til deres kejser, det var så vigtigt.
Endelig finder de da også den lille nattergal og bringer den til kejserens palads, og for en tid glæder alle sig over dens sang og lovprisning. Alligevel lader de sig alle bedrage, både Kejseren og hele hans hof. Den kunstige nattergal ankommer til hoffet som en gave fra kejseren af Japan. Den var overalt besat med diamanter, rubiner og safirer. Den måtte ganske vist trækkes op og kendte kun een melodi, men den blev straks favoriseret, og den rigtige nattergal, der var grå og kedelig til sammenligning, fløj bort til den dybe sø.

På sit dødsleje erkender kejseren, at kun den himmelske fugl kan jage alle de onde dæmoner ud, der plager ham nat og dag. Og fuglen, der elsker sin kejser, vender tilbage og synger for kejseren uden for vinduet, og ved den himmelske sang flygter alle de onde dæmoner.

Tilbage oplever kejseren den nye fødsel. Hans sygdom forlader ham, og han bliver fri til at lytte til nattergalens råd, om hvordan han skal styre sit eget liv og sit rige. Og da tjenerne om morgenen kom ind for at se til deres døde kejser — ja der stod de, og Kejseren sagde „God morgen“.

Af Inger Øhrstrøm