Om ægteskabet og ballonen

„Er der noget galt? Du virker så sur“, spørger manden uskyldigt.
„Om der er noget galt? Og det spørger DU om?“, nærmest råber konen tilbage. Med et uvidende blik svarer manden: „… øh… ja… hvad er det?“
„Her kommer du hjem, og så siger du, at du er TRÆT!!! Men hvem tror du egentlig burde være træt her i huset? Du laver ALDRIG noget herhjemme, det er ALTID mig som vasker tøj, gør rent, laver mad. Jeg er dødtræt af det!“.
Men nej, den kommer tilbage til hende: „Nej hør lige her! Det er altså ALTID mig, der tager børnene om lørdagen! Og jeg sover ALDRIG længe, det gør du ALTID!“.
„Altid? Nu overdriver du vist lidt!“
„Og det snakker DU om?“.

Og så videre og så videre. Du kender måske situationen. Man kan gå meget længe og bide små ting i sig, som man er utilfreds over. Inderst inde tænker man: „han kunne nu godt vaske lidt op engang i mellem“, eller „hun kunne nu godt sætte sig lidt ned og slappe af sammen med mig, og bare være i stedet for altid at styrte rundt!“ og tusind andre ting.
Mange af os kommer ikke ud med alle disse „du gør aldrig, jeg gør altid, du gør altid“ ting, før vi alligevel skændes om noget andet,og så kommer det også ud, nu hvor vi er så godt i gang. Det hele på en gang.
Det virker næsten som en ballon der daglig blæses lidt op, og pludselig en dag knalder den med et kæmpe brag, og så skal der meget reparation til for at fikse ballonen igen.

Kan man ikke tage luften ud af ballonen lidt oftere, så det kun bliver et lille „pift“ og ikke et brag? Min mand foreslog en dag, at vi skulle have en månedlig „hvordan går det i vores ægteskab“ status. Det vil sige, at vi sætter os ned sammen og spørger den anden: „synes du, at jeg bidrager nok i huset med det praktiske?“, „deltager jeg nok i børnenes opdragelse?“, „hvor kunne jeg blive mere deltagende?“, „giver jeg dig nok opmærksomhed?“, „overrasker jeg dig nok?“. Du ved nok, hvad jeres ømme punkter er. Jeg kender da i hvert fald vores, og ønsker jeg, at vores ballon pludselig sprænger og næsten ikke er til at lappe sammen igen?