Som at knipse med fingrene
Sidder og kigger ud af vinduet og nyder en dejlig solskinsdag i december.
Tænker på, hvor hurtigt alt kan forandre sig her i livet, som at knipse med fingreneEfter en dejlig sommerferie, hvor jeg forinden havde været til undersøgelse for en uskyldig knude i mit bryst, kommer jeg hjem og finder et brev fra sygehuset: Desværre må vi meddele dig, at der er konstateret celleforandringer i den prøve, vi tog. Tusinde tanker flyver gennem hovedet. Har jeg kræft??? Læser videre i brevet: Du bedes komme til nærmere undersøgelse d
..
Så er det, som om der ruller en lavine. Kommer aftalte dag til undersøgelse hos lægen, kan se i hendes blik, at jo, jeg har kræft, hvilket jo også hurtigt bliver konstateret, da jeg spørger. Det hele er uvirkeligt, som om det ikke drejer sig om mig. Godt, at jeg har min mand Alex med, for en del af alle de informationer, jeg får, husker jeg ikke bagefter. Lavinen ruller, jeg skal have målt blodtryk, vejes og have taget blodprøver, tale med narkoselæge og sygeplejerske, og dagen for operationen bliver aftalt, det er ugen efter. Jeg bliver beroliget med, at jeg kan få en brystbevarende operation.
Så kører vi hjem, det er blevet svært at nyde de dejlige solskinsdage, der kommer op til operationen, men jeg har aftalt med mig selv, at jeg vil tage det roligt, og at alt nok skal gå godt, alligevel kredser tankerne om den forestående operation. Sommerfugle flyver rundt i maven. Nu er jeg andet end Hanna, jeg er blevet kræftpatient underlig følelse jeg er jo ikke syg, har kun en lille knude i brystet føler mig frisk og rask har mange fremtidsplaner mange ting, jeg gerne vil nå.
Aftenen før operationen kører Alex mig til sygehuset, jeg er forholdsvis rolig og fattet, men indvendig føler jeg mig som en lille pige, bare jeg kunne løbe væk fra det. Jeg bliver modtaget på sygehuset af en venlig sygeplejerske, som forstår det kaos, der er inde i mig. Hun gør alt, for at jeg skal føle mig godt tilpas. Jeg møder også en med patient. Vi falder i snak, det føles så godt, at vi kan dele det, der fylder alt lige nu, vores kræftsygdom, vi er i samme båd.
Så blev det morgen, og jeg blev kørt til operation. Da jeg vågnede, fik jeg et chok, for de havde været nødt til at fjerne hele mit bryst, da de havde fundet en lille knude ved siden af den anden. Det var noget af en kamel at sluge, hvad nu??? Jeg var rystet. Det kunne da ikke passe??? Pludselig en helt ny situation at forholde sig til. Det var svært, men jeg havde lovet mig selv at holde humøret oppe, og det lykkedes for det meste. Der var blevet taget prøver af knuden, og jeg måtte vente ti dage, før jeg fik svar på, hvor alvorligt det var. Det var nogle lange dage. Dagen kom, og jeg var forberedt på det værste. Det var med bæven, at Alex og jeg skulle ind til lægen og have besked. Jeg kan huske, at jeg kiggede på hende og hendes øjne, de så glade ud, og det var heldigvis en god besked, vi fik. Jeg havde den mildeste form for kræft og blev tilbudt forebyggende behandling med kemo.
Kemoterapi et ord, som jeg havde hørt om, et ord, der skurrede i mine ører. Og nu skulle jeg selv have den form for behandling. Det var ikke nogen rar dag første gang…….. Jeg fik tilbudt en kølehætte, fordi mange kvinder dermed kan bevare deres hår, den hjalp desværre ikke på mig. Nu er jeg over halvvejs gennem kemoterapien. De første dage har jeg kvalme, men heldigvis har jeg haft flest gode dage.
Til sidst vil jeg lige fortælle, hvad der har haft stor betydning for mig gennem min sygdom. Helt fra jeg var en lille pige har jeg troet på Gud, og det har også betydet meget for mig, mens jeg har været syg. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skulle blive syg, og det får jeg nok aldrig svar på. Men én ting ved jeg, at gennem mit sygdomsforløb har jeg oplevet, at Gud var med mig. Jeg oplevede, at han sendte engle på min vej. Min Alex, min dejlige familie og venner, min med- patient og hele det dejlige personale på sygehuset. Alle disse mennesker har fået en betydning for mig og været til opmuntring for mig. Jeg har også følt det som en styrke at kunne bede til Gud om hjælp, når jeg var bange og usikker. Og jeg har en vished om, at selvom jeg har fået en kræftsygdom, er Gud mig nær og har hjulpet mig gennem den svære tid.
Måske har du også oplevet at få en alvorlig sygdom, du har måske oplevet det på en anden måde, end jeg har. Hvis du måske føler dig alene omkring din sygdom, så er du meget velkommen til at skrive til mig på hanna@netkirken.dk jeg vil ikke love dig at kunne svare med det samme, men jeg vil gøre det så hurtigt jeg kan og har overskud.
Af Hanna Wallin
