Daniel’s Window Strangely Looking Forward


Dette er et band, jeg aldrig har hørt om før; de har eksisteret siden 1997, og dette er deres femte cd.
Daniel’s Window er en anderledes blanding af rock og hiphop, som så bliver blandet sammen, og så har vi ny lovsang.
Man kan godt høre lov-sangselementerne på cd’en; sangene er nemme at gå til, og de appellerer ret hurtigt til, at man kan synge med.
De lyder som en lidt rodet og knap så god udgave af det nyeste Hillsongs United.
Der er en god blanding af up-tempo sange og ballader.
Kvaliteten er i orden, dog ikke prangende. Jeg vil mene, at de kan udvikle sig noget mere og også få en bedre sammenhæng i deres layout-stil, og hvordan de ser ud.
De ligner nogle, som ikke er helt enige om, hvad de laver, og layoutet får ikke en til at tænke på fed rock hip- hop lovsang.
På deres hjemmeside kan man læse, at de er blevet udtaget til en amerikansk reality serie, hvor man giver et kristent band et make-over, både i look, stil og spirituelt.
Jeg synes, det lyder voldsomt meget amerikansk, men for Daniel’s Window tror jeg faktisk, det er en god idé.
For med en bedre sammenhæng vil de blive et lovsangsband, som det vil være spændende at følge.
Strangely Looking Forward er en udmærket cd; er pengepungen lille, vil jeg mene, at man overlever uden.