Kirkekoncert skal skaffe penge til døveskole i Gambia
AABENRAA – Tirsdag den 1. marts inviterer Gudrun Jørsing fra Haderslev til velgørenhedskoncert i Sct. Nikolai Kirke.
Her medvirker det 130 mand store Nordschleswigsche Musikvereinigung. Koret dirigeres af Peter von der Osten og akkompagneres af Hanne Hokkerup, samt saxofonisten Hanne Rømer og organisten Mads Granum.
Arrangør Gudrun Jørsing, der selv synger med i det store kor, har i 16 år ydet en stor indsats for at hjælpe og støtte den eneste døveskole i Gambia.
Gennem årene har hun lavet hele 17 forskellige velgørende arrangementer til fordel for døveskolen. Cirka en million kroner er det blevet til, blandt andet med hjælp fra prinsesse Alexandra og prins Joakim. Og Gudrun Jørsing har netop sendt container nummer 13 afsted siden 1988 med udstyr til skolen og de døve børn.
– ole