Kvinder be’r i 180 lande

56 steder i Danmark mødes kristne kvinder i næste uge til Kvindernes Internationale Bededag under årets tema: „Lad lyset skinne“Den 8. marts er kendt som Kvindernes Internationale Kampdag, hvor kvinder over hele verden demonstrerer for ligestilling.
Men allerede den 4. marts samles tusinder af kvinder over hele verden under mere stilfærdige former. Den første fredag i marts er nemlig Kvindernes Internationale Bededag, fra solen står op på Tongaøerne og hele jorden rundt, til den går ned på Samoa på den anden side af datolinjen.

Også i Danmark går kvinderne i aktion. 56 forskellige steder mødes kvinder i bøn, dog ikke alle steder på selve dagen. Og stort set alle kirkelige retninger er repræsenteret, blandt andre katolske kirker, folkekirker, pinsekirker, Missionsforbundet, Frelsens Hær, KFUM & KFUK og Indre Mission. I Danmark arrangeres bededagen af Danmarks Økumeniske Kvindekomité, som ligeledes har repræsentanter fra en lang række danske kirkesamfund.
Hvert år får kvinderne i et af de deltagende lande til opgave at vælge et tema, og denne gang har de polske kvinder valgt temaet „Lad lyset skinne.“
I hvert land udarbejdes et lille hæfte med en særlig liturgi til dagen. Også den er præget af det polske ophav. Blandt andet byder lederen af de enkelte arrangementer velkommen med ordene Szczesc Boze, som betyder Må Gud velsigne jer. Desuden indeholder liturgien sang, bøn og tekstlæsninger.
Desuden byder bededagens hjemmeside www.kvindebededag.dk på et par lækre polske opskrifter, hvis nogle af arrangørerne skulle få lyst til at kræse ekstra om deltagerne.
På samme adresse findes også en liste over bededagsarrangementer i Danmark.

Tanken om en international bededag for kvinder stammer helt tilbage fra 1887, hvor kvinder fra den presbyterianske kirke i USA valgte en fast dag hvert år til bøn for hjemmemissionen. Senere kom også ydremission med som bedeemne, og i 1927 blev bededagen international med bedende kvinder fra hele 35 forskellige nationaliteter det år.
Men endnu tidligere var danske kvinder begyndt at røre på sig. Først var det Metodistkirkens Kvindeforbund, som allerede i 1922 fik de amerikanske bedetekster tilsendt og oversat, og kort efter fulgte også Baptistsamfundets kvinder med. Først i 1943 fulgte de folkekirkelige missionsselskaber trop, og dermed havde bededagen bred kirkelig opbakning.
I år ventes flere end 180 nationer at deltage i bededagen.