1,4 millioner ville til møde i påsken, hvis nogen inviterede

NORGE – Det norske Kristeligt Pressekontor (KPK) fik før påske foretaget en undersøgelse, hvor nordmændene skulle svare på, om de ville sige ja til at komme med til et kristent møde eller en gudstjeneste i påsken.39 procent af de adspurgte svarede ja, og føres det resultat over på hele den norske befolkning, svarer det til 1,4 millioner mennesker.
Cirka en fjerdedel af dem, som ville tage imod invitationen, betegner i øvrigt sig selv som ikke-kristne.
Af de 1282 repræsentativt udvalgte i undersøgelsen svarer 35 procent desuden, at de ville tage imod en samtale om Jesu død og opstandelse, hvis en præst eller en anden kristen inviterede.
KPK/-ole