Behov for særligt netværk
30 personer fra diverse lutherske sammenhænge drøfter mulighederne for at danne et særligt netværk, som blandt andet skal kunne føre åndeligt tilsyn med præsterDen 11. marts vedtog styrelsen på Dansk Bibel-Institut i Købehavn en fælles udtalelse, hvor det blandt andet hedder, at der er behov for at danne et evangelisk-luthersk netværk i Danmark.
Et sådan netværk skal blandt andet styrke fællesskabet mellem de lutherske kristne, som står på samme teologiske og åndelige grund, både de, som vælger at bliver i folkekirken, og de, som i stedet danner lutherske frimenigheder.
Desuden skal netværket være en fælles stemme i den kirkelige debat og tilbyde menigheder og præster rådgivning eller tilsyn, hedder det i udtalelsen.
Formanden for styrelsen, sognepræst Egon Kattner fra Vigerslev Kirke i København, understreger, at styrelsen fandt det nødvendigt at give udtryk for behovet på baggrund af den spændte folkekirkelige situation. Men at netværket endnu kun er på tanke- og samtale-stadiet og behandles i en særlig arbejdsgruppe.
Med i den gruppe, der består af 30 præster og lægfolk med rødder i missionsforeningerne og flere andre lutherske sammenhænge, sidder sognepræst Flemming Baatz Kristensen fra Sct. Pauls Kirke i Århus.
– Vi var nogle stykker, som satte os sammen i efteråret med den folkekirkelige situation for øje. Vi er enige om, at situationen bliver mere og mere broget, og at det er nødvendigt at forberede sig på, at vi på et tidspunkt kan blive nødt til at forlade folkekirken eller simpelthen bliver smidt ud, siger Baatz Kristensen.
I det forum opstod tanken om at danne et særligt evangelisk luthersk netværk. En formel struktur, der kan leve parallelt med den folkekirkelige ordning og samtidig være et fyrtårn for de af Guds folk, der har opgivet biskopperne som åndelige ledere, siger han.
– Det handler ikke om, at vi ikke respekterer biskopperne. Det gør vi, og vi beder for dem i kirkebønnen hver søndag, understreger han.
– Men vi kan ikke acceptere dem som åndelige vejledere efter det, de har sagt og gjort. Og det har vi meddelt dem, siger han med tanke på biskoppernes udmelding i debatten om kirkelig vielse af homoseksuelle par.
Også Baatz Kristensen understreger, at tankerne endnu er luftige, men at personerne i arbejdsgruppen taler rigtig godt sammen.
Han fastslår, at intet er besluttet, og at der ikke er sat nogen tidshorisont på et eventuelt netværk.
Én af udfordringerne er blandt andet at skabe fodslag mellem dem, som vælger at blive i folkekirken, og dem, der har forladt den og i stedet dannet frimenigheder.
– Et eventuelt netværk vil kunne tilbyde folkekirke-menigheder og -præster et supplerende åndeligt tilsyn. Og det tilsyn kan frimenighederne så vælge at bruge, hvis de ikke har et tilsyn i forvejen, forklarer Baatz Kristensen.
At de nye tanker på et eller andet tidspunkt vil afføde en reaktion fra folkekirkens biskopper, er sognepræsten ikke i tvivl om.
– Biskopperne må forvente, at nogle af os begynder at tænke i nye baner, når de siger og gør, som de gør. Og de kan jo ikke have noget imod, at nogle af os mødes og taler sammen, slutter han.
