Den uendelige historie

Der var engang for mange år siden, hvor jeg var en lille fyr på ni år med halvkikset grydeklip og stikkelsbærben struttende ud af de lyserøde og alt for små shorts. Ja, dengang var det ikke altid det sjoveste at være i mine føtex-sko til 49,95.
Når jeg havde det sådan, nød jeg at læse om andre, der heller ikke altid var toppen af poppen, og en af dem var en fyr, der hed Bastian Balthazar Bux. Han havde hovedrollen i en bog, der hed ’Den uendelige historie – og tro mig, en bog på 432 sider, når man er ni år gammel, er tæt på at være uendelig. Jeg læste den tre gange i min barndom og er sikker på, at jeg ville nyde at læse den igen.

Kort fortalt handler den om Bastian, som gemmer sig for nogle klassekammerater i en boghandel. Der finder han en gammel bog, som han føler sig draget af. Bogen er ikke til salg, men Bastian må eje den. Han stjæler den og gemmer sig på skolens loft, hvor han begynder at læse historien om landet Fantasien, der på mystisk vis, stykke for stykke, bliver opslugt af Intetheden. Mens Bastian sidder og læser bogen, begynder han at fornemme, at han på en eller anden måde er skrevet med i den historie, han sidder og læser. Nogle af de ting, han siger og gør, står pludselig beskrevet i bogen, han sidder og læser, men han kan ikke tro det – ikke forstå det. Da Fantasien næsten er opslugt af Intetheden, kan Bastian se, at det, der skal til for at redde Fantasien, er, at han må råbe ’Månebarn’ tre gange. Gør han det, vil Fantasien på forunderlig vis blive reddet. Nu står Bastian overfor en kamp mellem fornuft og følelse: Han har en fornemmelse af, hvad han skal gøre, men det er jo på ingen måde logisk, at hvad han gør i den virkelige verden, skulle kunne påvirke det, han læser om i en bog. Der er kun én måde at finde ud af det på, og det er ved at prøve det af. I frustration og med tårer i øjnene råber han „Månebarn, Månebarn, Månebarn“, og han bliver suget ind i historien, bliver en del af den og redder Fantasien.

For et halvt år siden snakkede jeg med en af mine venner, som er søgende. Hun havde tidligere været salig i sin egen tro, men var ved at miste troen og derved håbet i dette liv. Hun kunne ikke forstå, at det skulle være afgørende om, man kaldte det Gud, Buddha eller røde pølser, og hvorfor skulle der lige være magt i navnet Jesus? Hun svarede selv på spørgsmålet, og sagde: „Er det ligesom i ’Den uendelige historie’?“
Jeg tænkte over det og sagde „ja“!
Bibelen vil ofte synes som en endnu mere uendelig historie, og ofte kan vi læse uden at forstå. Men lige pludselig ser vi, hvordan den til tider beskriver vores liv, selv om det er skrevet for tusinder af år siden. Der vil du og jeg stå i samme kamp mellem fornuft og følelse. Er det skrevet til mig, eller er det bare indbildning? Der er kun én måde at finde ud af det på, hvis ikke du ønsker, at Troen skal opsluges af Intetheden, og det er ved at reagere og turde kalde på Ham, der giver liv!