Flygtningeproblem

Det palæstinensiske flygtningeproblem er ikke Israels problem, men arabernes!
At en stadig gentagelse af en løgn giver pote er ikke noget nyt. Historien har vist, at en løgn kan blive til en ”sandhed”, hvis den blot bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange. Dette gælder også sandheden – eller løgnen om man vil, når det gælder de palæstinensiske flygtninge.
På DR1 kunne man torsdag aften og fredag eftermiddag i programmet Udefra – ”Palæstina – det åbne sår” gentagne gange få at vide, at jøderne med magt havde fordrevet 800.000 palæstinensere ved krigen i 1947. Dette blev gentaget mange gange. Men det er en sandhed med modifikationer. Ja, en del blev fordrevet – der var nemlig fuld krig i landet. Også jøder blev fordrevet. Men de fleste flygtede, fordi de af de omliggende arabiske lande blev anbefalet at flygte, for derefter snart at vende tilbage, når de arabiske hære havde drevet jøderne i havet!
Den umiddelbare årsag til problemet var arabernes uvilje til at acceptere delingsplanen for Palæstina i 1947 (FN resolution 181), hvorefter de indledte krigen mod jøderne, som jøderne vandt, og som i 1948 førte til Israels uafhængighed. Israel opfordrede araberne til at blive i landet, men også den gang valgte palæstinenserne forkert. I stedet havnede de hos deres brødre i omkringliggende arabiske lande.
De såkaldte arabiske brødre havde ingen intentioner om at behandle flygtningene som brødre, men i stedet blev de ved med at være fremmede og bo i flygtningelejre, ofte under elendige vilkår, med undtagelse af Jordan. (Jordan ER faktisk Palæstina, idet det består af 75 procent af det oprindelige Palæstina).
Man skal være ret naiv, hvis man ikke forstår, at det altid har været en bevidst arabisk politik at opretholde palæstinensernes flygtningestatus – det er nemlig et strålende middel i kampen for at tilintetgøre Israel og at holde hadet ved lige.
Flygtningene kom begge veje. Men aldrig hører man om de cirka 800.000 jødiske flygtninge, der blev fordrevet fra de arabiske lande. De måtte efterlade alt, og der er aldrig blevet betalt kompensation. Forskellen på disse to flygtningestrømme var imidlertid, at jøderne, der kom til Israel, blev modtaget som rigtige brødre af israelerne – i modsætning til palæstinenserne, som af deres såkaldte brødre blev puttet i lejre og efter 50 år stadig lever der.
Problemet bliver nu meget aktuelt igen, idet den palæstinensiske leder gennem 50 år har lovet flygtningene, at de skal vende tilbage. Og bliver der nu en eller anden form for fredsaftale med Israel, forventer flygtningene, at løfterne bliver indfriet. Men det er utopi at tro, at flygtningene og deres efterkommere – nu ca. 3-4 mio mennesker – skal have ret til at flytte tilbage og endog ind i selve Israel.
Det kan simpelthen ikke lade sig gøre – og det er IKKE Israels skyld- ej heller deres problem, men arabernes og FN, der også har været ivrige efter at opretholde lejrene.

Greta Axelsen
Voldumvej 150
Rødovre