Familiebrevkassen:
For lidt tid til hinanden
Kære Familiebrevkasse
Jeg synes, at hverdagen med arbejde og børn gør, at min mand og jeg slet ikke får tid til hinanden. Det lyder, som om min mand ikke er så optaget af det, men det går mig virkelig på. Jeg vil så gerne gøre noget ved det, men jeg mangler ideer, og jeg vil jo heller ikke lade børnene i stikken.
Jeg kan blive helt bange for, om vi bliver helt fremmede for hinanden, og jeg bliver også urolig for, om han synes det er så besværligt herhjemme, at han kunne lægge op til nogle mere uforpligtende forhold med en anden end mig.
Har I nogle ideer til mig?
Mange hilsner fra én, der er lidt urolig
Kære dig, der er lidt urolig
Ja, der er meget at se til i den travle hverdag med arbejde og børn. Ofte er der utrolig mange praktiske opgaver, og vi bruger megen tid på at tilrettelægge og organisere dagen med alle de gøremål, som den indeholder.
Tiden har vi fået for at bruge den. Og der er nok at bruge den til. Vi er dog nødt til at prioritere, hvordan vi vil bruge den. Med til denne prioritering hører også tid til og omsorg for hinanden som ægtefæller. Ofte går meget af vores tid med børnene. Og det er også godt og nødvendigt at give dem det, som de har brug for. Men vi må ikke glemme vores mand/kone. Tid til hinanden er ikke noget, man får, det er noget, man skal tage sig. Det er vigtigt at passe og pleje kærligheden. At gøde og vande i vores ægteskab. Ligesom en blomst. Når den passes og plejes og får de rette vækstbetingelser, vil den vokse op og blomstre. Det gælder om at finde den rette gødning frem, som giver ægteskabet liv. En måde at gøde på er at bruge tid sammen. Det er meget vigtigt. Både som familie men også som ægtepar uden børn. Mange har vældig stor glæde af at prioritere en week-end sammen uden børn. En aften i byen eller bare alene sammen derhjemme. Børnene synes oftest også, det er dejligt at komme på besøg hos fx bedsteforældrene eller andre, de holder af at besøge. Det er faktisk en gave I kan give til dem at få forældre, der har overskud til at være forældre, og som elsker hinanden og er glade for hinandens selskab. En måde til at finde denne gnist frem igen kan netop være at prioritere tid til hinanden og at respektere, at det er nødvendigt at fylde hinandens kærlighedsbeholdere op.
Jo mere vi får og giver til hinanden som ægtefæller, des mere vil vi være i stand til at give videre til vore børn. Men husk: tiden til dette kommer sjældent af sig selv. Den skal planlægges, ligesom vi planlægger andre ting. Og gerne i god tid for ikke at risikere, at der alligevel ikke er tid. Overvej også, om du har behov for at tale med din mand om din bekymring for, om han mon fristes til at involvere sig med en anden end dig. Disse tanker kan være meget tunge og nedbrydende at bære rundt på.
Hilsen Ann-Mari
Kære familiebrevkasse
Jeg skriver fordi der er noget, som jeg undrer mig meget over. Lige da jeg mødte min nuværende kone, var jeg nærmest benovet over, at hun i den grad kunne sætte alt og alle på plads omkring sig.
Jeg er vokset op med, at det gælder om at holde fred for enhver pris, og jeg har aldrig set min far og mor skændes jeg tror nok de plejede at være mere stille, og stemningen kunne blive lidt kølig ind imellem. Men nu kan jeg godt irriteres over, at hun altid skal snakke om alting, og når jeg prøver at liste af, bebrejder hun mig, at jeg går uden at sige noget. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, og jeg synes efterhånden, at jeg bliver den lille og nærmest en, der bliver jaget rundt i mit eget hjem.
Hvad i alverden skal jeg stille op med hende? Har I mon et godt råd?
Hilsen fra en rådvild ægtemand.
Kære rådvilde ægtemand!
Tak for dit brev. I klummen skriver Dorthe Lind lidt om konfliktløsning, som du måske kan bruge til noget fornuftigt. Sandsynligvis blev din hustru tiltrukket af dit umiddelbart mere omgængelige væsen, og det lyder til, at du blev tiltrukket af hendes mere kontante adfærd. Ved at slå jer sammen har I fordoblet jeres arsenal af muligheder for at håndtere konfliktfyldte situationer. Undervejs skal I dog lige igennem det, som kunne kaldes stormfasen i jeres forhold. Det betyder, at den første oplevelse af forbundethed brydes op, det, I før fandt attraktivt hos den anden, er nu irriterende, og I har nu brug for hver især at fremstå forskelligt fra hinanden og brug for at tage den forskellighed alvorligt. Så jeg vil anbefale dig at lade være med at skulle stille noget op med din kone og i stedet stille dig selv markant og tydeligt op i forhold til hende. Find dine egne træsko og stå i dem og bliv stående. Det kan godt give noget friktion, men det er der varme i, og vil du bevare og uddybe kontakten til din hustru må du gøre det, du aldrig så din far og mor gøre: Lade din forskellighed fra hende få ord og træde tydeligt frem. Dæk den ikke til. Denne afdækning er forudsætningen for en god voksen til voksen forhandling, hvor I bliver partnere i at finde løsninger, I begge to går ind for. Prøv det, og se hvad der sker. Og skriv gerne ind igen om de erfaringer, som du gør dig.
Mange hilsner Peder
Skriv til Familiebrevkassen
Midgårdsvej 4, 8900 Randers
email: Brevkassen@Udfordringen.dk
