Kim samler på Guds mirakler
Kim Quistgaard oplevede, at Gud helbredte hans mor. I dag ber han selv for syge og har en hjemmeside med over 65 vidnesbyrd fra danskere, som Gud har helbredt
RINGKØBING – Kim Quistgaard blev født som skilsmissebarn. Forældrene gik fra hinanden under graviditeten, og Kim voksede op i en lille lejlighed på Amager med en mor, der var ved at ryge og drikke sig selv ihjel.
– Én af de faste rutiner i min barndom var en tur hen på tanken efter to guldøl og en halv flaske snaps, fortæller han.
Forældrene sloges om Kim og hans storebror, og da Kim var 10 år, blev enden på det, at Kim blev boende hos sin mor, og broderen flyttede hjem til faderen. Siden gik der otte år, inden Kim igen fik kontakt til sin far og bror.
I skolen gik det dårligt, og selv om der sad et godt hoved på drengen, lod det sig ikke afspejle i karakterbogen.
I stedet hang han ud med de forkerte venner, og hvad der begyndte med nogle borede knallerter, udviklede sig hurtigt til slagsmål og et alt for tidligt bekendtskab med øl og hash i store mængder. I starten var det kun i weekenderne, men snart blev det dagligt, og i weekenden blev hashen suppleret med speed og piller. Og med misbruget fulgte kriminalitet for at skaffe penge.
– Vi kom hver uge på Christiania, for der kunne alt byttes til hash, fortæller Kim, der som 18-årig fik en betinget dom på to år for indbrud.
Samme år smed moderen ham ud efter et skænderi. Da han en dag kom hjem, stod hans ting i en trillebør i indkørslen til huset på Amager.
– Jeg havde det ellers ret godt med min mor, men jeg kunne ikke holde ud at være hjemme, når hun var fuld. Det sagde jeg til hende flere gange, men en dag blev det for meget, og så røg jeg ud, fortæller han.
Kim flyttede ind på et kollegium sammen med sin 17-årige kæreste, som han kendte fra hashmiljøet.
På samme tid havde han igen fået kontakt med sin far og var begyndt på en læreplads som maskinarbejder.
Kim blev glad for arbejdet og tjente hurtigt gode penge, som dog ligeså hurtigt blev omsat til endnu vildere drukture end tidligere. Det endte med, at Kim måtte på skadestuen og blive syet med flere sting efter at være blevet slået i ansigtet med en ølflaske på en café i København.
– Jeg husker, at min far sagde til mig: vi beder for dig, og mere kan vi jo ikke.
Troen spillede ingen særlig rolle i Kims barndomshjem.
– Jeg er døbt og konfirmeret. Så meget troede min mor på, men så var den ikke længere, fortæller han.
Anderledes var det i ferierne, hvor Kim indtil 10 årsalderen besøgte sin far.
Faderen havde fundet sig en ny kone, og sammen var de blevet kristne. Derfor var det naturligt, at der blev holdt morgenandagt, og om sommeren blev Kim taget med til Apostolsk Kirkes sommerstævne i Kolding, når han var på tvunget sommerferieophold hos sin far.
Dette satte spor i Kim, men det var først ved genforeningen med sin far og den kristne tro otte år senere, at det virkelig fik betydning for hans liv.
Han besøgte jævnligt sin nyopdagede far, og faderens tro smittede af på Kim, men det var svært at tage den med over bæltet tilbage til Sjælland, hvor kammeraterne på ingen måde syntes, at det var særlig cool at være en kristen.
Derfor kom Kim til at leve et dobbeltliv, et i København og et i Jylland.
Tidligt blev Kims mor alvorligt syg af det usunde liv, hun levede. Allerede inden hun blev 50, truede lungekræften og to hjerneblødninger med at taget livet af hende.
Bedre blev det ikke, da lægerne kom til at punktere hendes i forvejen syge lunge, og hun måtte i respirator.
– Lægernes dom var helt klar, hun havde tre dage mere at leve i, husker Kim.
Mens Kim og hans bror stod ved moderens sygeseng, begyndte broderen at bede.
– Da han begyndte, tænkte jeg: Hvor er han dog naiv, men jeg kunne mærke, at han troede på det.
Til lægernes overraskelse kom Kims mor ud af respiratoren og levede et halvt år mere.
– Det var et Guds mirakel, det første jeg nogensinde oplevede, husker Kim.
Miraklet satte tanker i gang hos den unge mand, som i smug begyndte at søge Gud. Når vennerne var gået hjem om aftenen, zappede han forbi den kristne tv-kanal KKR-TV, og budskabet trak i ham.
Hurtigt indså han, at han måtte vælge mellem Gud og det vilde liv, han levede. Samvittigheden nagede, og det var tid til et voldsomt opgør.
Et par år efter at svendebrevet var i hus, forlod han kammeraterne i København og flyttede til Fredericia for at starte på en frisk og læse til maskinmester.
Pludselig en uge før Kim skulle starte på sit studie, døde moderen af lungekræft, kun 50 år gammel. Det var hårdt, men også en lettelse, da jeg følte et stort ansvar overfor min syge mor, fortæller Kim.
Nu havde han kun kæresten tilbage i København, men forholdet kunne ikke fortsætte.
– Når jeg ikke var sammen med hende, havde jeg dårlig samvittighed overfor hende. Men når jeg var sammen med hende, havde jeg dårlig samvittighed overfor Gud, siger han.
En aften, mens Kim bad, viste Gud ham, at kæresten var ham utro med én, der hed Thomas – en person Kim overhovedet ikke kendte.
Med bævende hænder skrev han et brev til hende, om det kunne være rigtigt. Få dage efter ringede hun og bekræftede utroskaben, og jo, navnet var også rigtigt.
Dermed var forholdet i realiteten allerede brudt, og da Kims mor samtidig nu var død, var de sidste rødder til hovedstaden rykket op.
Selv om det var en nedslående melding, kæresten leverede, blev Kim lettet. Især fordi han så klart havde hørt Guds stemme. Og i den følgende tid, var det, som om Gud lagde tingene til rette for ham.
Han boede oven på et bageri, men kunne ikke sove om natten for larmen. Han besluttede sig for at flytte, og to piger kom for at se på lejligheden. Få dage efter gik han til møde i Apostolsk Kirke, hvor han mødte de to piger, der havde været oppe at se lejligheden.
Efter at have gjort uddannelsen færdig tog Kim på et 5-ugers kursus på Pinsevækkelsens Højskole i Mariager, hvor han stiftede bekendtskab med Pensacola-vækkelsen i USA. Sammen med en gruppe præster rejste han derover, og det blev en milepæl i hans liv.
– Da jeg kom hjem, mindede Gud mig om, at jeg endnu ikke havde fået ryddet helt op i mit liv, fortæller Kim.
Han havde stadig nogle af de hælervarer stående, som han havde med sig fra København. Det meste smed han ud, men to ting skulle ikke smides ud, de skulle leveres tilbage, fik Kim at vide af Gud: et par krykker, som han aldrig havde fået leveret tilbage til sygehuset. Og to store plastikposer fyldt med værktøj, som han havde lånt (stjålet) fra sin tidligere arbejdsplads.
– Gud viste mig klart, at jeg ikke kunne stå og tilbede ham og så bagefter gå ned og lappe min cykel med stjålet værktøj. Jeg havde ikke andre muligheder end at levere det tilbage.
Og selv om Kim rejste til København på en søndag for at få det ud af verden, var der åbent på sygehuset, og hans gamle chef var klar til at tage imod værktøjet.
I 1997 tog Kim med til et vækkelsesmøde på Apostolsk Højskole i Kolding. Prædikanten trak flere deltagere op fra forreste række og begyndte at profetere over dem.
Skeptisk bad Kim: Gud, hvis det virkelig er dig, der virker, så peg et menneske ud, der ikke sidder på forreste række! Inden han nåede til amen, havde prædikanten udpeget Kim.
– Du har spurgt Gud, hvad du skal bruge din tid på, og han har svaret, at du skal bruge al din tid på ham, lød profetien.
Kim havde på forhånd grublet over, om han skulle fortsætte arbejdet som maskinmester, eller om Gud havde en helt anden plan med ham.
Kim tog igen på højskole i Mariager som et led i Den Fri Ungdomsuddannelse. Her mødte han Peter Skov, der var på vej til Ringkøbing for at starte Jesuskirken. Kim tog med til Vestjylland i et halvt år, inden turen gik til USA, hvor Kim fik lov at opleve helhjertet kristendom, som han aldrig havde oplevet den før.
– Jeg syntes, jeg var radikal i Danmark, men de var virkelig radikale, siger han om sit bibelskoleophold i Pensacola og et ophold på en helbredelsesskole i Californien.
– Det var et meget intenst miljø med evangelisation om dagen og store vækkelsesmøder om aftenen. Jeg oplevede, hvordan tusinder af mennesker kom til tro. De oplevelser har sat sig meget dybe spor i mig. Så dybe, at nogle synes, jeg er træls, griner han.
Kim vendte tilbage til Ringkøbing, hvor han i dag bor sammen med sin kone og deres to små piger.
Han er hjælpepræst i Jesuskirken og lever til dels af at arrangere kristne møder og selv rejse rundt og holde helbredelsesmøder. Flere gange har han oplevet, at mennesker er blevet raske for sygdomme som astma, migræne, nedsat hørelse og piskesmæld, når han har bedt for dem.
– At jeg blev kristen, betragter jeg som et mirakel, og det mirakel ønsker jeg af hele mit hjerte må ske med alle mennesker, siger han.
1. januar 2004 blev hans hjemmeside, www.JegBlevHelbredt.dk, lagt på Internettet, og den besøges hver dag af 75-100 mennesker.
På siden har han indtil videre samlet over 65 vidnesbyrd fra mennesker, som har oplevet Guds helbredende kraft. Målet er at lave Danmarks største database over guddommelige helbredelser, og han er godt på vej.
Når han to gange om ugen har telefontid, bliver han ringet op af mennesker fra alle kirkesamfund i Danmark, Norge og Sverige. Mennesker, der ønsker forbøn for den ene eller anden sygdom.
– Visionen for hjemmesiden er at få folk i kirke. Derfor gør jeg meget ud af at samle så mange kirkesamfund på siden som muligt, så folk kan se, hvor de skal gå hen, siger han.
